Havnepartnerskab har sendt sine anbefalinger til SVM-Regeringen
Tirsdag 1. oktober 2024 kl: 10:42
Af: RedaktionenDet partnerskab, som SVM-Regeringen nedsatte 23. april sidste år, har med nogen forsinkelse i forhold til den oprindelige tidsplan fremlagt sin rapport om havnenes aktuelle situation og fremtid. Havnepartnerskabet kommer med seks anbefalinger - blandt andet, at havnene skal indgå i en samlet industripolitik, at der skabes større investeringssikkerhed og at der skrues op for tempoet for elektrificering af havnene
Havnepartnerskabets seks anbefalinger er:
- At erhvervshavnene indgår i en samlet dansk industripolitik, som skaber forudsigelighed i udbygningen af grønne teknologier og giver mulighed for at udnytte erhvervshavnenes strategiske betydning i den nordeuropæiske udbygning af havvind
- At der skabes større investeringssikkerhed på havnene, blandt andet gennem hurtigere sagsbehandling af godkendelser
- At tempoet for elektrificering af havnene øges gennem styrket samarbejde mellem havnene og netselskaberne
- At de regulatoriske rammer for nye grønne teknologier fastlægges, og at regelgrundlaget for erhvervshavnenes aktiviteter opdateres, så de kan udnytte mulighederne i de nye grønne teknologier.
- At det vurderes, hvordan erhvervshavnenes vilkår for at finansiere investeringer kan styrkes, herunder både inden for nationale rammer og i EU
- At der tages initiativ til dialog med relevante aktører i uddannelsessystemet om, hvordan der kan sikres den nødvendige arbejdskraft og de rette kompetencer på havnene
Havnepartnerskabet blev etableret 23. april sidste år på baggrund af en række forhold, der ændrede forholdende for eksempelvis havnene:
Udgangspunktet lød:
- Danske erhvervshavne har gennem mange år været et centralt omdrejningspunkt for Danmarks udvikling, men samfundsudviklingen skaber nye muligheder og udfordringer for danske erhvervshavne:
- En ny geopolitisk situation som følge af bl.a. Ruslands invasion af Ukraine og tiltagende rivalisering mellem Kina og USA skaber handelshindringer og et øget fokus på forsyningssikkerhed
- Den grønne omstilling skaber potentiale for, at en række havne kan spille en større rolle i forhold til for eksempel vedvarende energi
- Den grønne omstilling ændrer på vores transportformer og stiller nye krav til havnene
- Et øget fokus på by- og rekreativ udvikling i de områder, hvor havnene ligger skaber et øget pres på nogle havnearealer
Havnepartnerskab om udvikling af danske erhvervshavne fik til opgave at komme med anbefalinger til en strategi for danske havne, der kunne skabe grundlag for at tilvejebringe kommercielle investeringer.
Partnerskabets opgave lød mere præcist:
- At kortlægge omstillingsbehovet på havnene med henblik på at skabe økonomisk bæredygtige erhvervshavne, herunder til i relevant omfang fortsat at understøtte for eksempel grøn omstilling, grøn industri og andre havneerhverv (færgetrafik, logistik mv.)
- At komme med anbefalinger til, hvordan danske erhvervshavne kan udvikles gennem kommercielle investeringer, så havnene kan imødekomme hele eller dele af omstillingsbehovet
Mere om baggrunden for at etablere Havnepartnerskabet:
Centrale udfordringer for udviklingen af erhvervshavnene frem mod 2050
Der er i dag gode muligheder for, at havne og virksomheder på havne kan finansiere investeringer kommercielt, særligt investeringer i suprastruktur som for eksempel bygninger og terminaler. Derimod kan store infrastrukturinvesteringer som sejlrender og kajanlæg være vanskelige at finansiere kommercielt, da tidshorisonten på tilbagebetaling er lang, og investeringssignalerne mangler. Disse investeringer er dog nødvendige, hvis danske havne skal kunne konkurrere efter 2030 og frem mod 2050 givet den tekniske udvikling for havvindmøller og nye grønne teknologier som PtX og CCUS. Derfor er der brug for klare politiske prioriteringer, langsigtet planlægning og styrkede økonomiske og regulatoriske rammer her og nu.
Den grønne omstilling medfører også et stigende behov for elektrificering af erhvervshavnene. Det kræver en omfattende udbygning af el-infrastrukturen til og på havnene til gavn for blandt andet skibs- og vejgodstransporten. Det er derfor afgørende, at den stigende efterspørgsel efter el imødekommes i et tempo, der matcher erhvervshavnenes behov og efterspørgsel.
Beslutnings-, godkendelses- og klageprocesser forud for igangsættelse af et havneprojekt er ofte tunge og tidskrævende. Hastighed i realisering af havneinfrastrukturprojekter er en international konkurrenceparameter, og erhvervshavnene risikerer at gå glip af investeringer og udviklingsmuligheder, hvis ikke hastigheden og transparensen øges.
For at maksimere nytten af eksisterende havnearealer og sikre hurtigere etablering af nye havnearealer er det afgørende med hurtigere og smidigere sagsbehandling i forbindelse med miljøgodkendelser vedrørende for eksempel klapning, skibsstøj mv. Det bør ske ved at opstille konkrete servicemål for myndighedernes sagsbehandling, eksempelvis et mål for den maksimale sagsbehandlingstid.
Boliger og erhverv
De eksisterende havneerhverv løser en række kritiske produktions-, mobilitets- og logistikopgaver for det danske samfund, som er i vækst, samtidig med at havnene skal håndtere nye opgaver. Mange havne er også attraktive som boligområder, og flere kommuner ønsker at omlægge erhvervshavnearealer til by- og boligområder eller bygge tæt på havnearealer. Det kan føre til mangel på egnede havnearealer til erhvervsaktiviteter og medføre trængsel og omkostningstung trafik på vejene, hvis arealer på erhvervshavne nedlægges.
Dilemmaet bliver derfor, hvordan vi i Danmark balancerer hensynet til kommunernes frie rammer for attraktiv byudvikling og hensynet til erhvervslivets adgang til havneinfrastruktur – både infrastruktur til at understøtte mobilitet og logistik samt nye potentialer, som den grønne omstilling lægger op til.
(Kilde: Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling - Anbefalinger fra Partnerskab om udvikling af danske erhvervshavne, September 2024)
Interesserede kan hente Havnepartnerskabets fulde rapport her:
eller et kortfattet resumé og overblik her:
Fremtidssikring af erhvervshavnene
Der er i dag gode muligheder for, at havne og virksomheder på havne kan finansiere investeringer kommercielt, særligt investeringer i suprastruktur som for eksempel bygninger og terminaler. Derimod kan store infrastrukturinvesteringer som sejlrender og kajanlæg være vanskelige at finansiere kommercielt, da tidshorisonten på tilbagebetaling er lang, og investeringssignalerne mangler. Disse investeringer er dog nødvendige, hvis danske havne skal kunne konkurrere efter 2030 og frem mod 2050 givet den tekniske udvikling for havvindmøller og nye grønne teknologier som PtX og CCUS. Derfor er der brug for klare politiske prioriteringer, langsigtet planlægning og styrkede økonomiske og regulatoriske rammer her og nu.
Den grønne omstilling medfører også et stigende behov for elektrificering af erhvervshavnene. Det kræver en omfattende udbygning af el-infrastrukturen til og på havnene til gavn for blandt andet skibs- og vejgodstransporten. Det er derfor afgørende, at den stigende efterspørgsel efter el imødekommes i et tempo, der matcher erhvervshavnenes behov og efterspørgsel.
Hastighed i havneinfrastrukturprojekter
Beslutnings-, godkendelses- og klageprocesser forud for igangsættelse af et havneprojekt er ofte tunge og tidskrævende. Hastighed i realisering af havneinfrastrukturprojekter er en international konkurrenceparameter, og erhvervshavnene risikerer at gå glip af investeringer og udviklingsmuligheder, hvis ikke hastigheden og transparensen øges.
For at maksimere nytten af eksisterende havnearealer og sikre hurtigere etablering af nye havnearealer er det afgørende med hurtigere og smidigere sagsbehandling i forbindelse med miljøgodkendelser vedrørende for eksempel klapning, skibsstøj mv. Det bør ske ved at opstille konkrete servicemål for myndighedernes sagsbehandling, eksempelvis et mål for den maksimale sagsbehandlingstid.
Boliger og erhverv
De eksisterende havneerhverv løser en række kritiske produktions-, mobilitets- og logistikopgaver for det danske samfund, som er i vækst, samtidig med at havnene skal håndtere nye opgaver. Mange havne er også attraktive som boligområder, og flere kommuner ønsker at omlægge erhvervshavnearealer til by- og boligområder eller bygge tæt på havnearealer. Det kan føre til mangel på egnede havnearealer til erhvervsaktiviteter og medføre trængsel og omkostningstung trafik på vejene, hvis arealer på erhvervshavne nedlægges.
Dilemmaet bliver derfor, hvordan vi i Danmark balancerer hensynet til kommunernes frie rammer for attraktiv byudvikling og hensynet til erhvervslivets adgang til havneinfrastruktur – både infrastruktur til at understøtte mobilitet og logistik samt nye potentialer, som den grønne omstilling lægger op til.
(Kilde: Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling - Anbefalinger fra Partnerskab om udvikling af danske erhvervshavne, September 2024)
Interesserede kan hente Havnepartnerskabets fulde rapport her:
eller et kortfattet resumé og overblik her:
Partnerskabet havde en formand udpeget af erhvervsministeren samt medlemmer udpeget efter indstilling af følgende organisationer:
- Brancheforeningen Danske Havne
- CO-Industri (2 medlemmer)
- Green Power Denmark
- Dansk Erhverv
- Dansk Industri
- Dansk Offshore
- Danske Rederier
- Danske Maritime
- KL
- Brintbranchen
- Forsikring og Pension
- Danmarks Fiskeriforening - Producentorganisation
- Danske Shipping- og Havnevirksomheder
- Brancheorganisation for den danskevejgodstransport (ITD)
.jpg)
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.