Motorvejsbro nord for Aalborg bliver spærret i tre dage

Tirsdag 24. september 2024 kl: 11:21
Af: Redaktionen

Motorvejsbro nord for Aalborg bliver spærret i tre dage

Vejdirektoratet oplyser, at der fra lørdag 28. september og tre dage frem bliver udført vejarbejde på den motorvejsbro, der fører Motorvej E39 over Motorvej E45 ved Bouet i Nørresundby nord for Aalborg. Det betyder, at motorvejen vil være spærret i nordgående retning, så trafikanter skal ud på en mindre omkørselsrute

Arbejdet, der går i gang lørdag 28. september klokken 4.00 og forventes afsluttet tirsdag 1. oktober kokken 23.30, omfatter nyt slidlag og nye fuger på motorvejsbroen. Arbejdet betyder, at Motorvej E39 vil være totalspærret i nordgående retning i hele arbejdsperioden, så trafikanter vil blive ledt ad en omkørselsrute via Høvejen over Gammel Høvej og tilbage til E39 ved tilslutningsanlæg 10, Høvejen.


Da arbejdet er vejrafhængigt, kan det ske, at det må udskydes som følge af vejrforhold.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.