Ældre mand i personbil ramte særtransport

Torsdag 19. september 2024 kl: 13:03
Af: Redaktionen

Onsdag ved middagstid skete der en trafikulykke med en personbil og lastbil på Sæbyvej i Sæby nord for Høng mellem Kalundborg og Slagelse. En 91-årig lokal mand kørte med sin kone som passager i nordlig retning ad Sæbyvej, hvor han mødte en særtransport med en bred bulldozer på ladet i modgående retning

De to køretøjer stødte sammen, da de mødtes, og følgebilen stødte ind i lastbilen. Vejen blev spærret ved uheldet og busruter blev derfor lagt om.


Den 91-årige mand og hans kone blev reddet ud af personbilen. Lastbilchaufføren, en 35-årig mand fra Lolland og føreren af følgebilen, en 48-årig mand fra Nordsjælland, slap uskadt fra ulykken.


Ægteparret slap også uden alvorlige skader.


Politiet optog rapport for at belyse omstændighederne ved sammenstødet. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.