Containerrederi udvider med jernbanetransport

Onsdag 18. september 2024 kl: 10:19
Af: Redaktionen

Containerrederiet Tailwind Shipping Lines, der blev etableret i 2022 af den tyske supermarkedskæde Lidl, har udvidet med jernbanetransport mellem den slovenske havn Koper, der ligger ud til Adriaterhavet tæt på Trieste i det aller østligste Italien, og kombiterminalen i den østrigske by Graz. Den nye forbindelse, der har fået navnet "Panther Shuttle", har fem direkte ugentlige forbindelser i hver retning

Alt efter efterspørgslen har Tailwind Shipping Lines planer om at øge antallet af afgange, så der vil være op til 10 ugentlige afgange.


Mens søtransporten bliver håndteret af Tailwind Shipping Line, vil transporten med tog og håndteringen i terminalerne blive klaret af et nyt selskab i Lidl-gruppen - Tailwind Intermodal.


Tailwind Shipping Lines sejler i dag med ni skibe, der har en samlet kapacitet på omkring 40.000 teu.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.