Sommertrafikken over Øresundsbron satte rekord

Torsdag 12. september 2024 kl: 18:03
Af: Redaktionen

I perioden juni-august steg trafikken med 2,2 procent i forhold til den seneste rekordsommer i 2023. - Sommertrafikken var rekordhøj og viste en anden tendens i år. Vi kan se, at højsæsonen var mere spredt ud over sommeren end tidligere, siger Jens Rogmark, der er salgschef på Øresundsbron

- Rejserne over Øresundsbron var ikke så koncentrerede i juli, som normalt er vores bedste måned, sammenlignet med sidste år. At planlægge rejsen efter vejret kan være en af grundene til, at trafikken spreder sig mere, siger Jens Rogmark.


Tyske kunders rejser steg markant i forhold til sidste sommer. Salget af kombinationsbilletter til Øresundsbron og Scandlines-færgerne fra Tyskland steg med 19 procent, og de tyske rejser steg med 5,5 procent. Den tyske trafik er også steget blandt dem, der betalte kontant og rejste med rabataftaler.


Den svenske aftaletrafik med ØresundGO klarede sig bedre end sidste år, mens den danske fritidstrafik gik tilbage.


– Vi tror, at såvel svenske som danske kunder i højere grad er rejst sydpå i år på grund af det til tider dårlige sommervejr. Dette øger den svenske trafik over broen. Modsat faldt den danske fritidstrafik denne sommer, men den var også på rekordniveau sidste år, siger Jens Rogmark.


Sommertrafikken juni-august

Trafik pr. døgn

2024

2023

%

Personbiler

24.904

24.335

2,3 %

Kontant

7.245

7.698

-5,9 %

ØresundGO

9.616

9.124

5,4 %

ØresundBUSINESS

2.885

2.975

-3,0 %

ØresundPENDLER

5.158

4.538

13,7 %

Lastbiler

1.582

1.586

-0,2 %

Busser

185

168

10,4 %

Totalt

26.672

26.088

2,2 %

 
 
 



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.