Branchefællesskab for arbejdsmiljø kommer med inspiration og eksempler på praktiske løsninger

Torsdag 12. september 2024 kl: 12:56
Af: Redaktionen

BFA Transport, der er et arbejdsmiljøforum til fremme af transport og engros branchens arbejdsmiljøforhold, har udgivet en ny branchevejledning med inspiration og eksempler på praktiske løsninger, der kan forbedre forholdene ved levering og afhentning af varer

BFA Transport fremhæver, at transport- og adgangsvejene spiller en afgørende rolle for de chauffører, der besøger mange forskellige kunder og henter og bringer alt lige fra melsække til et bageri i kælderen, rent vasketøj i institutioner, øl til restauranter, eller madvarer til et supermarked.


Deres arbejdsmiljø i omskiftelige dagligdage er et fælles ansvar for arbejdsgiverne og for modtagerne af varerne.


Den ny folder indeholder konkrete forslag til indretning, der opfylder både Bygningsreglementets og Arbejdstilsynets krav til adgangsforhold. I tillæg til folderen kan man downloade en tjekliste til risikovurdering af leveringsforhold.  


Interesserede kan se den nye vejledning her:


Om BFA Transport:
BFA Transport er et arbejdsmiljøforum til fremme af transport og engros branchens arbejdsmiljøforhold. BFA Transport er en del af Branchefællesskabet for arbejdsmiljø for Transport, Service-Turisme og Jord til Bord og har repræsentanter fra både fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer.












Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.