Aarhus får stadig direkte containerforbindelse til Asien

Onsdag 11. september 2024 kl: 12:29
Af: Redaktionen

MSC Mediterranean Shipping Company, der er blandt de største containerrederier i Verden, har offentliggjort en ny ruteplan, hvor Aarhus fra februar næste år bliver knyttet til Asien med en direkte forbindelse med containerskibe

- Vi har i dag et stort og globalt rutenet, der forbinder Danmark med resten af verden. Men når MSC vælger at tilføje en ny direkte rute mellem Aarhus og Asien, bliver det endnu stærkere - og det er jeg både glad og stolt over. Det betyder nemlig, at dansk erhvervsliv får endnu flere muligheder, som i sidste ende gavner os alle sammen, siger Thomas Haber Borch i et opslag på linkedin.com tirsdag.


Maersk Line har i dag direkte forbindelse med containerskibe mellem Aarhus og Asien, men fra februar næste år vil rederiet betjene Aarhus med feederskibe via Rotterdam.


MSC Mediterranean Shipping Company har ifølge flere medier planer om at etablere sig som ny containeroperatør på havnen i Aarhus, hvor APM Terminals de seneste år har været eneste operatør.


Om MSC Mediterranean Shipping Company:
  • MSC Mediterranean Shipping Company, der blev grundlagt i Napoli i Italien i 1970, har i dag hovedsæde i Geneve i Schweiz
  • Koncernen opererer 850 skibe og transporterer årligt omkring 24,5 millioner teu
  • MSC har aktiviteter Verden over og beskæftiger godt 200.000 medarbejdere på samlet 675 kontorer

MSC har samarbejdet med Maersk Line i 2M Alliance - et samarbejde, der ophører i 2025




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.