Stort motorvejskryds vest for Aarhus er genåbnetTorsdag 29. august 2024 kl: 10:52 Af: RedaktionenMotorvejskryds Aarhus Vest er nu igen åben for trafik. (Foto: Vejdirektoratet) Som en del af udbygningen af Motorvej E45 gennem Østjylland blev stort set hele Motorvejskryds Aarhus Vest spærret for at arbejdet med at udvide tilslutningsramper kunne gennemføres. Vejdirektoratet har nu genåbnet krydset - Det store motorvejskryds ved Aarhus Vest har længe lidt under store trængselsproblemer, og det var ikke en sjov beslutning at skulle spærre for flere af ramperne, men det var en nødvendighed for, at vi kunne gennemføre ombygningen. Nu kan trafikanterne igen bruge Aarhus Vest krydset, og samtidig har vi fået aflastet de lokale veje, som blev brugt til omkørsel under spærringerne, og som gav problemer med kødannelser, siger projektchef i Vejdirektoratet, Robin Højen Madsen. © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |