Canadisk jernbanekonflikt påvirker transportenFredag 23. august 2024 kl: 13:04 Af: RedaktionenDen varslede lockout af medarbejdere hos de to største canadiske jernbaneselskaber, Canadian National Rail og Canadian Pacific Kansas City, trådte i kraft torsdag. Lockouten, der omfatter knap 9.000 medarbejdere - ventes at få konsekvenser for canadiske forsyningskæder Sammen med en varslet strejke blandt havnearbejdere i havne på USA's østkyst fra 1. oktober ventes transporten til og fra - og i Canada og på USA's østkyst at blive påvirket i den kommende tid Arbejdskonflikten i Canada vil givet få konsekvenser for de canadiske forsyningskæder, da rigtig meget containergods kommer ind via havnen i Montreal, hvor den primært videredistribueres via den canadiske jernbane. Også gods som skal videre til USA via Canadian Gateway vil blive påvirket. Amerikanske International Longshoremen's Association (ILA) varsler så strejke i havnene på Øst- og Golfkysten fra 1. oktober, hvis deres løn- og andre krav ikke honoreres. ILA er den største fagforening af maritime arbejdere i Nordamerika og repræsenterer knap 85.000 havnearbejdere. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |