Aalborg får direkte flyforbindelse med Island - til næste sommerOnsdag 21. august 2024 kl: 13:44 Af: RedaktionenLørdag 7. juni næste år letter det islandske flyselskab, Play, første gang på en ny direkte sommerrute mellem Aalborg Lufthavn og Keflavík-lufthavnen ved Reykjavik i Island. Ruten får to ugentlige afgange i løbet af sommeren Play vil flyve tirsdage og lørdage fra lørdag 7. juni til tirsdag 26. august. Fra Keflavík er der eksempelvis flyforbindelser med Play til Boston, New York, Baltimore, Washington og Toronto. Hos Aalborg Lufthavn peger man også på, at der er et stort fragtpotentiale på en rute til Island og videre derfra. Play vil flyve med en Airbus A320-200neo med plads til 180 passagerer på ruten. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |