Vejudvidelse betyder lukning af motorvej ved Aarhus

Mandag 12. august 2024 kl: 15:05
Af: Redaktionen

I den næste uges tid skal trafikanter, der kører på Motorvej E45 Motorvej mellem Aarhus S og Motorvejskryds Aarhus Syd, ud på en mindre omkørselsrute om aftenen og natten, da Vejdirektoratet skal i gang med at udføre arbejde ved broen, der fører Torshøjvej over E45

Vejdirektoratet begynder arbejdet med udvide broen, der fører Torshøjvej i Hørning over Motorvej E45. Arbejdet betyder, at E45 vil være spærret i begge retninger mellem Aarhus S og Motorvejskryds Aarhus Syd fra tirsdag 13. august klokken 18.00 og frem til onsdag14. august klokken 06.00. Frem mod onsdag 21. august vil syd- og nordgående retning skiftevis være spærret i aften- og nattetimerne.


Det kommende arbejde, som bliver udført den næste uges tid, betyder, at trafikanter i perioder må ud på en mindre omkørselsrute via Genvejen og Aarhus Syd.


Vejdirektoratet fremhæver, at arbejdet er planlagt uden for myldretidstrafikken, men at der må forventes en kødannelse i de tidlige aftentimer samt lidt forlænget rejsetid på grund af en omkørsel på cirka fem kilometer.


Efter afspærringen af begge sport vil Vejdirektoratet skiftevis spærre for sporene i nord- og sydgående retning på Motorvej E45 mellem  Aarhus S og Motorvejskryds Aarhus Syd i aften- og nattetimerne mellem klokken 18.00 og 06.00 næste morgen.
  • 14. – 16. august: Spærring af sydgående spor
  • 19.- 21. august: Spærring af nordgående spor

Vejdirektoratet peger på, at det i sydgående retning kan være nødvendigt at arbejde aften- og nat fra søndag 18. august til mandag morgen 19. august. I nordgående retning kan det ligeledes være nødvendigt at arbejde aften- og nat fra onsdag 21. august til torsdag 22. august.   


I dagtimerne er alle spor åbne som normalt, ligesom der vil være skiltet for omkørslen.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.