Uddannelse betyder højere livsindkomst

Torsdag 8. august 2024 kl: 12:48

Analysen beregner den forventede erhvervsindkomst for 65 uddannelsesgrupper hen over et arbejdsliv, fra man er 18 år, til man fylder 80 år. For lønmodtagere vil det sige den forventede samlede lønindkomst inklusive pension. For selvstændige er det nettooverskuddet fra egen virksomhed. Med andre ord er det indkomsten fra arbejde før skat.


Fra et samfundsøkonomisk synspunkt er den forventede fremtidige erhvervsindkomst et relevant mål for den samfundsøkonomiske gevinst af uddannelse.


Tallet holdes - for udvalgte uddannelsesgrupper - op mod, hvad en person med lignende baggrundskarakteristika ville tjene, hvis vedkommende ikke havde taget en erhvervskompetencegivende uddannelse og dermed forblev ufaglært.


Analysen viser for eksempel, at en social- og sundhedsmedarbejder i gennemsnit vil tjene en erhvervsindskomst, der er 7,5 millioner kroner højere, end hvad en sammenlignelig ufaglært forventes at tjene gennem livet. Gevinsten er lidt højere end for en gennemsnitlig faglært og på niveau med personer med mellemlange videregående uddannelser.


- Uddannelse betaler sig for samfundet, og det kan tælles i millioner af kroner pr. person, når man ser på det hen over et livsforløb, siger Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.


- Social- og sundhedsmedarbejderne er et interessant eksempel. Selvom deres livsindkomster er i den lave ende, er den samfundsøkonomiske gevinst stor ved at uddanne dem. Gruppen af ufaglærte med lignende baggrundskarakteristika som social- og sundhedsmedarbejdere har nemlig relativt lav løn og svag arbejdsmarkedstilknytning, siger Lars Andersen.


Analysen viser også, at det i gennemsnit koster 180.000 kroner at uddanne en faglært, mens det koster 780.000 kroner at uddanne en akademiker, hvortil udgifter til en gymnasial uddannelse skal lægges oveni.


- Vi står med en massiv mangel på faglært arbejdskraft til at drive vores velfærd og den grønne omstilling. Tallene slår fast, hvor god en investering det er at investere i erhvervsuddannelserne, siger Lars Andersen.


Analysen viser også, at akademikeres gennemsnitlige forventede livserhvervsindkomst er 14,3 millioner kroner højere end sammenlignelige personer, der kun har gennemført en gymnasial uddannelse. Tallet dækker dog over store forskelle mellem forskellige akademiske uddannelsesgrupper. Mens den samfundsmæssige gevinst ved at uddanne en læge er 28,8 millioner kroner, er tallet 4,7 millioner kroner for humanistiske kandidater.


Interesserede kan se livserhvervsindkomsten for 65 uddannelsesgrupper her:


Analysens hovedkonklusioner:

• Den samfundsøkonomiske gevinst ved uddannelse er høj. For eksempel er livserhvervsindkomsten for en social- og sundhedsmedarbejder 7,5 millioner kroner højere end for en sammenlignelig ufaglært person. For faglærte generelt er gevinsten 7,0 millioner kroner, mens det kun koster i gennemsnit 180.000 kroner at uddanne en faglært
• Den samfundsøkonomiske gevinst for erhvervsakademiuddannede og professionsbachelorer er henholdsvis 7,8 millioner kroner og 7,4 millioner kroner i gennemsnit. For akademikere er gevinsten 14,3 millioner kroner. Det koster cirka 300.000 til 780.000 kroner at give personer en videregående uddannelse
• Også for den enkelte betaler uddannelse sig. En erhvervskompetencegivende uddannelse giver en markant højere disponibel indkomst gennem livet ift. sammenlignelige ufaglærte. For en gennemsnitlig erhvervsuddannelse er gevinsten 3,9 millioner kroner, for en mellemlang videregående uddannelse er den 5,2 millioner kroner, og for akademiske uddannelser 10,2 millioner kroner
• Der er store forskelle i livsindkomster inden for uddannelseshovedgrupper. For eksempel tjener mekanikere mere end social- og sundhedsmedarbejdere, og læger markant mere end humanistiske kandidater

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger man på, at analysen understreger, at det er vigtigt og samfundsøkonomisk fornuftigt at investere i, at flere får en erhvervskompetencegivende uddannelse


Interesserede kan se analysen her: