EU har skærpet sanktionerne mod Rusland og BelarusOnsdag 24. juli 2024 kl: 09:31 Af: Redaktionen
EU har indført nye og strengere sanktioner mod Rusland og Belarus, som reaktion på Ruslands fortsatte invasion af Ukraine og Belarus’ fortsatte involvering i konflikten mellem Rusland og Ukraine. Formålet med sanktionspakken, der er den 14., er at styrke håndhævelsen af eksisterende sanktioner og forhindre, at de bliver omgået
Færdselsstyrelsen har i forbindelse med, at sanktionerne blev skærpet, udarbejdet en oversigt over, havd de betyder for vejtransportområdet:
Forbud mod adgang til vejtransport erhvervet:
- Virksomheder, der er 25 procent eller mere ejet af russiske eller belarussiske juridiske- eller fysiske personer, kan ikke få udstedt en tilladelse til at udføre godskørsel i EU. Forbuddet omfatter fællesskabstilladelser til godskørsel i lastbil og varebil samt nationale varebiler
Forbud mod ejerskab:
- Virksomheder, der har fået udstedt en fællesskabstilladelse efter den 8. april 2022 og som er 25 procent eller mere ejet af russiske eller belarussiske fysiske eller juridiske personer, må ikke længere udføre vejtransport i EU, gældende fra den 26. juli 2024 (russisk ejet) og fra den 2. august 2024 (belarussisk ejet)
Tilbagekaldelse af tilladelser:
- Virksomheder, der er 25 procent eller mere ejet af russiske eller belarussiske fysiske eller juridiske personer, organer eller myndigheder, som er etableret i EU, må ikke længere operere inden for vejtransporterhvervet i EU, virksomhedernes tilladelser vil blive tilbagekaldt
Oplysningspligt:
- Virksomheder er forpligtet til at indsende oplysninger om virksomhedens ejerforhold, efter anmodning fra styrelsen.
Undtagelse:
- Virksomheder, med en ejerkreds der er ejet 25 procent eller mere af personer, der har russisk eller belarussisk statsborgerskab og som tillige har et statsborgerskab eller en permanent- eller midlertidig opholdstilladelse i EU, er undtaget fra reglerne.
Færdselsstyrelsen vil fremover ved ansøgninger om nye tilladelser til vejtransporterhvervet undersøge virksomhedens ejerforhold.
Partshøring:
- En virksomhed, der er 25 procent eller mere ejet af en russisk eller belarussisk juridisk eller fysisk person, vil blive partshørt med henblik på at vurderer virksomhedens ejerforhold. Dette gælder også for virksomheder, hvor der er usikkerhed om det konkrete ejerforhold
Afslag på ansøgning:
- En virksomhed, der efter partshøringen vurderes at være 25 procent eller mere ejet af en russisk eller belarussisk juridisk eller fysisk person, vil få et afslag på ansøgningen, medmindre virksomheden kan dokumentere, at den fysiske person har et statsborgerskab eller midlertidigt- eller permanentophold i en medlemsstat
Tilsyn:
- Færdselsstyrelsen vil føre tilsyn med virksomheder, der har fået udstedt tilladelser efter 8. april 2022, for at vurderer ejerforholdet
Tilbagekaldelse af tilladelser:
- Virksomheder, der har fået udstedt en fællesskabstilladelse efter den 8. april 2022 og som er 25 procent eller mere ejet af russiske eller belarussiske fysiske eller juridiske personer, vil få tilbagekaldt deres tilladelser
Den 14. sanktionspakke blev vedtaget henholdsvis mandag 24. juni 2024 for sanktionerne mod Rusland og lørdag 29. juni 2024 for sanktionerne mod Belarus.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
|