LANDBRUGSSTYRELSEN:

Bekendtgørelse om tilskud til madspildsorganisationers transportmidler er sendt i høring

Tirsdag 23. juli 2024 kl: 12:28
Af: Redaktionen

Landbrugsstyrelsen har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om tilskud til madspildsorganisationers og -foreningers indkøb med mere af transportmidler i høring. Den nye tilskudsordning, der skal afhjælpe det stigende transportbehov blandt madspildsorganisationer, yder tilskud til at dække madspildsorganisationers transportbehov i form af køb, leasing, leje eller lignende

Baggrunden for den kommende tilskudsordning er, at Landbrugsstyrelsen i forbindelse med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Madspildsstrategi, fået til opgave at udmønte en tilskudsordning i samarbejde med Fødevarestyrelsen. På Finansloven 2024 er der afsat 2,0 millioner kroner til en tilskudsordning, hvor organisationer og foreninger, der arbejder for at reducere madspild, kan søge tilskud til transportrelaterede udgifter.


Bekendtgørelsen fastsætter regler for tilskud til visse non-profit organisationers eller foreningers transportmidler, de erhverver med henblik på bekæmpelsen af madspild.


Der kan ydes tilskud til madspildsorganisationers transportbehov i form af køb, leasing, leje, elller lignende af transportmidler der opfylder følgende krav:
  • Egnet motordrevet køretøj, som for eksempel en varevogn eller en lastbil 
  • Transportmidlet skal være egnet til transport af fødevarer og være dimensioneret til at transportere den tiltænkte mængde af fødevarer

Formålet med indsatsen er at styrke de frivillige organisationer, der arbejder for at bekæmpe madspild. Ansøgerkredsen for ordningen vil være nonprofitorganisationer, ikke-erhvervsdrivende foreninger og ikke-erhvervsdrivende fonde, der har et gyldigt CVR-nummer i Danmark, og som arbejder med madspild i Danmark. Privatpersoner, virksomheder eller erhvervsdrivende fonde vil dermed ikke kunne modtage tilskud fra puljen.


Den nye bekendtgørelse forventes at træde i kraft den 2. september 2024.


Interesserede kan finde høringsbrev samt udkast til bekendtgørelsen på høringsportalen - klik her:



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.