Vognmand valgte to franske med det mesteMandag 15. juli 2024 kl: 13:15 Af: RedaktionenL. M. Transport Ans A/S har fornyligt fået leveret to nye Renault Trucks T-High 4x2 Turbo Compound-modeller. De nye fuldt luftaffjedrede Lyon-modeller indeholder rigtig meget udstyr - eksempelvis luksusførerstol og drejestol i passagersiden. Herudover er der Stand Air Cooler, vidvinkelkamera, læderpakke samt original motorkappe. Bilerne er opbygget med dørk foran skamlen samt skørter og diverse LED-arbejdslys, lysskilt og to projektører på solskærmen. Herudover er de med de nye opdateringer i førerhusene. Opbygning og klargøring er foretaget hos Volvo Truck Center Viborg, mens Ringvejens Autolakeri i Silkeborg, der drives af Per Olesen, har taget sig af lakering og dekoration. Bilerne er solgt og leveret af Lars Herslund, Renault Trucks/Volvo Truck Center Viborg. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |