Svensk busproducent sætter sit danske salg på pause

Mandag 24. juni 2024 kl: 10:58
Af: Redaktionen

Scania Danmark valgte i sidste uge at sætte salget af busser til kommercielle kunder på pause med virkning fra fredag 21. juni

- Det har ikke været en let beslutning, men vi har i ledelsen og bestyrelsen for Scania Danmark besluttet, at dette er det rigtige at gøre i den nuværende situation, siger Pär Landén, der er administrerende direktør i Scania Danmark A/S.


Scania Danmark, der tidligere har været en af de større leverandører af bybusser, har gennem de seneste år først og fremmest solgt busser til turistbussegmentet, da Scania ikke har haft et modelprogram af elektriske busser, dr har kunnet matche de øvrige aktører på det danske marked.


Scania Danmark A/S oplyser, at ...det er en kombination af markedssituationen, svigtende salg og produktmixet i Danmark, der blandt andet ligger til grund for den aktuelle beslutning om at sætte salget af busser i Danmark på pause".


Scania Danmark A/S fremhæver, at selskabet vil overholde alle aftaler med de kunder, som har ordrer i gang, ligesom værkstederne står klar til at hjælpe og servicere eksisterende buskunder. 


Scania Danmark A/S oplyser videre, at det er ikke muligt at give en tidshorisont for, hvornår salget  af busser på det danske marked vil blive genoptaget.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.