Chauffører kan lade op med gratis træning på truckstop ved Horsens

Fredag 21. juni 2024 kl: 10:08
Af: Redaktionen

Recharge City - det nye truckstop med EU-certificeret sikker p-plads for lastbiler, der åbnede her i foråret, træne gratis og parkere kvit og frit, mens de holder hvil. Tilbuddet om gratis træning i Recharge City's fitnesscenter gælder ind til 1. september

I weekenden udløb tilbuddet om gratis dagens ret hos Café Gnist i Recharge City. Men det nye truckstop ved Horsens har et nyt tilbud til lastbilchauffører:


De kan træne gratis i det nyåbnede fitnesscenter, som Fit & Sund Horsens bestyrer, frem til udgangen af august.


Centret, der er åbnet i samme bygning som Zleep Hotel, er indrettet med løbebånd, cykler, romaskine, vægtløftningsområde, udstrækningsområde og meget andet. Alle maskiner er fra TechnoGym og kan betjenes på flere sprog for at imødekomme danske såvel som udenlandske chauffører. 


Tilbuddet om gratis træning gælder fra 16. juni til 1. september. Man kan træne i tidsrummet 6-22, og chaufførerne får adgang ved at henvende sig i hotelreceptionen, hvor de skal fremvise deres QR-kode, som de modtager ved indkørslen til parkeringsanlægget.


Det har været gratis at parkere i det sikrede parkeringsanlæg siden 15. marts, og det tilbud fortsætter hen over sommeren. Formålet med at fortsætte tilbuddet om gratis parkering og nu også gratis træning er at vise faciliteterne frem, så flere chauffører får mulighed for at prøve dem "på egen krop".




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.