Logistik-koncern har tændt for 100 procent vedvarende elektricitet

Onsdag 19. juni 2024 kl: 12:24
Af: Redaktionen

I januar forpligtede den internationale logistik-koncern Geodis, der har rødder tilbage til 1904 i Paris, sig til Science Based Targets-initiative. Geodis' globale mål er at reducere scope 1 og 2 CO2-emissioner med 42 procent samt at mindske kulstofudledning i underleverandørtransporter (scope 3) med 30 procent inden 2030 sammenlignet med 2022. Geodis Danmark tog ved årsskiftet det første store skridt på vejen mod 2030-målet ved at skifte til 100 procent vedvarende energi

- Det betyder, at vi har reduceret vores CO2-fodaftryk med næsten 40 ton om året, siger Kent Husted, der er Managing Director hos Geodis Danmark.

 
Energiselskabet EWII, der leverer elektriciteten til Geodis Danmark, garanterer, at elektriciteten leveres fra vedvarende kilder, så som vindmøller, solpaneler, vandkraft og biomasse.

 
I tråd med indsatsen for at reducere sit CO2-aftryk har Geodis Danmark også ændret al belysning til LED og købt nye computerskærme, der bruger en tredjedel mindre strøm end tidligere skærme. Derudover tilbyder virksomheden fire ladepunkter til elbiler i hver af sine afdelinger i Kastrup og Vejle, og planlægger at udvide antallet senere i år.


Lidt om Geodis:
  • Geodis er en global logistikleverandør specialiseret i fire forretningsområder: Global Freight Forwarding, Global Contract Logistics, Distribution & Express Transport og European Road Network
  • Geodis, der har et netværk, som spænder over knap 170 lande, har 53.000 ansatte
  • I 2023 genererede Geodis en omsætning 11,6 milliarder euro
  • Geodis er et selskab i SNCF-gruppen. SNCF er et fransk statsejet jernbaneselskab

Interesserede kan læse om Geodis' historie her (engelsk):







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.