Taxadirektør runder 50 årTirsdag 14. maj 2024 kl: 11:56 Af: RedaktionenAstrid Donnerborg, advokat og administrerende direktør for et af landets største taxiselskaber, Aarhus og Horsens Taxa, fylder 50 år onsdag 22. maj. Med en uddannelsesmæssig tung baggrund og en anderledes forretningsmæssig tilgang skiller hun sig ud i branchen. Resultatet har været vækst og forretningsudvikling Da Astrid Donnerborg tiltrådte som administrerende direktør for Aarhus og Horsens Taxa for godt ni år siden, var der røde tal på bundlinjen - og det havde der været i tre år. Og hendes erfaring med taxi-branchen var ikke andet, end hun havde været kunde. Astrid Donnerborg er uddannet jurist og advokat med to lederuddannelser og to bestyrelsesuddannelser oveni. Hun var den første advokat herhjemme, der tog en executive MBA i forandringsledelse. Første post som administrerende direktør fik hun som 33-årig, og siden har hun høstet ledelses- og bestyrelseserfaring fra eksempelvis den finansielle sektor, produktions- og forsyningsvirksomheder, rekruttering til sundhedssektoren og dansk landbrug. - Den ledelsesmæssige ambition og motivation for mig er vækst og forretningsudvikling. Det er resultaterne, der tæller. Og jeg elsker at køre derudad sammen med et stærkt team for at opnå de ønskede resultater, siger Astrid Donnerborg. Vejen derhen har blandt andet været belagt med værktøjer til forandringsledelse kombineret med værktøjer fra procesledelse i strategiprocessen. Det har eksempelvis resulteret i indførelse af kunstig intelligens til at give kunderne kontante fordele. Det skete i 2021 - før de færreste havde hørt om AI. Taxiselskabet Aarhus og Horsens Taxa har også en række strategiske partnerskaber og aflagde i 2022 sin første bæredygtighedsrapport (ESG-rapport) - uden at det var et krav - og før lovgivningen var på plads. Andre initiativer har fokuseret på at sikre og fremme diversitet på alle niveauer i virksomheden. - Astrid Donnerborg er et lysende eksempel på, hvordan man bedriver fantastisk ledelse. Hendes baggrund, erfaring og innovative tilgang til tingene er en væsentlig årsag til vores succes. Hun er visionær og står i spidsen for at levere stærke økonomiske resultater, som kan bringe Aarhus og Horsens Taxa sikkert ind i fremtiden, siger bestyrelsesformand for Aarhus og Horsens Taxa, Richard M. Motzfeldt. Foruden jobbet som administrerende direktør varetager Astrid Donnerborg en række bestyrelsesposter. Lidt om Astrid Donnerborg:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |