Nyt samarbejde skal hjælpe flere tunge el-køretøjer ud på vejeneTirsdag 7. maj 2024 kl: 11:57 Af: RedaktionenSøren Nybroe fra MAN Truck & Bus sammen med Ellen Trolle fra Norlys foran Norlys’ ladestandere til tung transport på Aarhus Havn. Energiselskabet Norlys har indgået et samarbejdet med MAN Truck & Bus, der skal det lettere og mere enkelt for vognmænd af skifte fra diesel- til e-drift. Norlys har eksempelvis opstillet et ladeanlæg på havnen i Aarhus - En helt afgørende forudsætning for, at vognmændene vælger en el-lastbil er et velfungerende ladenetværk. Det gælder både rundt i landet og ved vognmændenes egne logistikcentre og depoter. Derfor har vi etableret en 360-graders e-Mobilitets-rådgivning i forbindelse med lanceringen af vores MAN eTruck, hvor vi tilbyder vognmændene totalløsninger på køb, finansiering, service og ladeløsninger, siger Søren Nybroe, der er Head of Truck Sales hos MAN Truck & Bus Danmark. Han peger på, at samarbejdet med Norlys skal skabe tryghed hos vognmændene ved at sikre, at de kan få dækket deres ladebehov, når de investerer i el-drevne lastbiler. - At elektrificere den tunge transport er en vigtig samfundsopgave, som vi både vil og kan bidrage til at løse i Norlys. Vi er i gang med at opbygge et landsdækkende ladenetværk til tung transport, og her vil vi naturligvis i dialog med vognmændene om, hvor vi mest hensigtsmæssigt placerer også vores offentlige ladepunkter, siger Ellen Trolle, der er direktør for Norlys’ ladestanderforretning. Hos MAN Truck & Bus Danmark mærker man allerede, at vognmændene tager godt imod det nye tilbud om rådgivning. - Samarbejdet med Norlys giver os en ekstra dimension i vores rådgivning, da vi nu kan give vores kunder mulighed for at indgå i MAN’s ladekoncept, og tilbyde dem en rådgivning fra Norlys om, hvordan de bedst løser deres ladebehov både ved egne lokationer og rundt om i landet, siger Peter Lyhr Sørensen, der er Key Account Manager hos MAN Truck & Bus Danmark. Der kommer flere og flere el-lastbiler ud at køre på vejene. I dag har én procent af de danske lastbiler, en elektrisk drivline. Norlys' ladestandere til tung transport på Aarhus Havn har en kapacitet på 400 kW. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |