RAPPORT OM ARBEJDSMILJØ FOR PLATFORMSARBEJDERE:

Seksuel chikane, vold og diskrimination er en del af hverdagen

Tirsdag 7. maj 2024 kl: 10:16
Af: Redaktionen

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har udgivet en rapport om arbejdsmiljøet blandt unge, der arbejder med udgangspnkt i digitale platforme - virksomheder som Wolt, Foodora og Just Eat bygger eksempelvis på digitale platforme. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gør i forbindelse med rapporten opmærksom på, at selvom svarprocenten har været lav, peger undersøgelsen på, at unge platformsarbejdere i højere grad oplever krænkende handlinger og arbejdsulykker end gennemsnittet for samtlige brancher

Rapporten, der er udarbejdet i et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, viser, at omkring 40 procent af platformsarbejdere rapporterer at have været udsat for en arbejdsulykke eller uønsket seksuel opmærksomhed og chikane det seneste år. 


- Vi kan se, at mere end 40 procent af budene rapporterer om krænkende handlinger, hvilket er langt højere end gennemsnittet for samtlige brancher. Det samme ses, når vi kigger på arbejdsulykker. Her rapporterer ca. 40 procent om én eller flere arbejdsulykker inden for det seneste år. Her ligger gennemsnittet for andre brancher på 8 procent, siger seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Johnny Dyreborg, som har været med til at udarbejde rapporten.


Johnny Dyreborg peger dog på, at undersøgelsen har en lav svarprocent, og at tallene derfor skal tolkes med forsigtighed.


- Med denne type undersøgelse kan der være risiko for, at de personer, der eksempelvis har oplevet krænkende adfærd eller en arbejdsulykke er mere tilbøjelige til at besvare spørgeskemaet end andre adspurgte. Tallene indikerer dog, at det er arbejdsmiljøproblem i branchen.  


Stoffer og racistiske kommentarer
Forskningsprojektets resultater er blandt andet baseret på selvrapporteret data fra en mindre spørgeskemaundersøgelse, men rapporten rummer også erfaringer fra de interviews, forskerne har gennemført med 20 unge om deres oplevelser med platformsarbejde.


- Mange af de unge, vi har interviewet, er faktisk glade for deres arbejde, fordi det er fleksibelt, og det er nemt at få adgang til opgaver. Men på grund af algoritmisk styring er der også rigtig meget i deres arbejde, som de ikke har indflydelse på. De har ikke en arbejdsgiver eller en arbejdsplads, men en app. De er overladt til sig selv. Influencere og gamere er også udsatte, hvis YouTube eller Instagram pludselig ændrer i deres algoritmer, og det kan de gøre fra den ene dag til den anden, forklarer lektor Mette Lykke Nielsen fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.


Forskernes interviews med platformsarbejdere viser ifølge Johnny Dyreborg, at der er sket en normalisering af et hårdt arbejdsmiljø blandt personer der arbejder via platformene.


- En ejer af en platform beretter om kunder, der tager stoffer, imens platformsarbejderne udfører deres arbejdsopgaver, seksuel chikane og racistiske kommentarer.


En app har overtaget chefrollen 
I marts i år blev der i EU vedtaget en aftale om et nyt direktiv om bedre vilkår og rettigheder for platformsarbejdere, der skal medvirke til at beskytte platformsarbejdere i hele EU.


Seniorforsker Johnny Dyreborg peger på, at udfordringerne i arbejdsmiljøet kan skyldes arbejdes opbygning, hvor det er en app, der har overtaget lederens rolle. Det kan især have alvorlige konsekvenser for helbredet, hvis medarbejdere gentagne gange udsættes for krænkende handlinger:


- Der ikke er de samme muligheder for at få bearbejdet oplevelser med krænkende handlinger som platformsarbejder, som på det ”almindelige” arbejdsmarked. Platformsarbejdere har i ringe grad et kollegialt fællesskab eller en chef, som de kan bearbejde oplevelserne med. Forskning tyder på, at det kan forstærke de negative konsekvenser for deres helbred og trivsel, forklarer han.


Forskning viser, at det især er udformningen af teknologien, som spiller en rolle for nye krænkelsesformer.


- Når det er algoritmer, der forvalter menneskelige ressourcer på en arbejdsdag, har det betydning for arbejdsmiljøet. Teknologien har blandt andet skabt en ny form for møde mellem kunder og platformsarbejdere, som både sker online og offline, siger Johnny Dyreborg og uddyber:


- Platformsarbejdere ser ofte først kunden, når de træder ind i kundens hjem. Det, at kunder kan gemme sig bag anonymitet, skaber ikke kun usikkerhed, men forstærker også risikoen for, at platformsarbejderne udsættes for krænkende handlinger i forbindelse med deres arbejde.


Om studiet:
Rapporten RADAR II er udarbejdet af Aalborg Universitets Center for Ungdomsforskning, Roskilde Universitet og NFA Der blev i alt udsendt spørgeskemaer til 5.876 bude, hvoraf 7,4 procent af svarene var fyldestgørende nok til at kunne anvendes.

Studiets resultater viser, at:
  • 41,7 procent oplever uønsket seksuel opmærksomhed og chikane
  • 31,2 procent har oplevet skænderier og konflikter
  • 27,5 procent har oplevet diskrimination
  • 37,8 procent har været udsat for én eller flere arbejdsulykker inden for det seneste år

Rapporten sammenfatter resultaterne fra forsknings- og udviklingsprojektet ”Risiko, arbejdsmiljø og krænkende handlinger blandt unge på platformsmedieret arbejde” (RADAR II). Projektets overordnede formål har været at undersøge forekomst og typer af krænkende handlinger, som unge 18-30 årige udsættes for i arbejdet på digitale platforme, både sociale medie- og underholdningsplatforme som influencere og gamere og digitale arbejdsplatforme som madbude og rengøring. 


Projektet undersøger:
  • Omfanget og karakteren af krænkende handlinger blandt platformsarbejdere, gamere og influencere
  • De digitale platformes betydning for risikoen for krænkende handlinger
  • Om en social medie-kampagne kan bidrage til forebyggelse af krænkende handlinger blandt unge 18-30-årige på det digitale arbejdsmarked
  • I rapportens afsnit om spørgeskemaundersøgelsen præsenteres kun resultater om budes arbejdsmiljø, da der ikke var tilstrækkelige besvarelser fra øvrige grupper af platformsarbejdere. Der blev i alt udsendt spørgeskemaer til 5.876 bude, hvoraf kun 7,4 procent af svarene var fyldestgørende nok til at data kunne anvendes. Det er generelt en vanskelig gruppe at få besvarelser fra pga. alder og etnicitet (sprog)
  • Den lave svarprocent betyder, at resultaterne skal tolkes med forsigtighed, men indikerer at der er et arbejdsmiljøproblem i denne branche
  • Der er desuden foretaget 20 interviews med platformsarbejdere samt gennemført en social medie-kampagne i samarbejde med centrale interessenter relateret til platformene




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.