Ny brintaftale skal bane vejen for et nyt eksporteventyr og lokal vækst

Mandag 15. april 2024 kl: 13:07

Af: Redaktionen

Staten er klar til at stille statslig finansiering til rådighed for en jysk "rygrad" til transport af brint i rør , hvis markedet lever op til fem betingelser. - Grøn brint er en nøgle, der kan låse op til enorme klimagevinster, grønne danske arbejdspladser og nye eksportmuligheder, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M)

SVM-Regeringen og SF, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Radikale, Dansk Folkeparti og Alternativet, er blevet enige om en aftale, der skaber rammerne for finansiering og regulering af en jysk "rygrad" - en rørledning - eller med aftaleparternes betegnelse - en "brintbackbone" - der kan bruges til at eksportere brint til Tyskland.

Parterne betegner aftalen som et vigtigt skridt for at høste værdien af den danske havvindsressource og fremme bæredygtig dansk produktion af brint og grønne brændstoffer, som gavner lokal vækst og europæisk forsyningssikkerhed.

Havvindmølleparker i Nordsøen giver Danmark et potentiale til at kunneproducere strøm til 30 millioner husstande. Strøm, som også kan bruges til at producere brint, der både kan hjælpe den tunge industris grønne omstilling og blive til bæredygtige brændstoffer til eksempelvis luft- og skibsfarten.

Dansk brintproduktion kan dermed blive et nyt eksporteventyr, som både bidrager til dansk vækst, grønne arbejdspladser og europæisk forsyningssikkerhed.

Staten er klar til at påtage sig en del af risikoen og vil stille krav om, at de markedsaktører, der vil deltage i projektet, opfylder fem betingelser. Det betyder blandt andet, at markedsaktørerne skal forpligte sig til at købe 1,4 GW, hvilket svarer til ca. 44 procent af rørets kapacitet, så staten kun investerer i at bygge et rør, som bliver brugt og bringer penge retur til statskassen.

- Grøn brint er en nøgle, der kan låse op til enorme klimagevinster, grønne danske arbejdspladser og nye eksportmuligheder – og med denne aftale tager vi endnu et vigtigt skridt for at vi kan realisere det fulde potentiale. Samtidig er det vigtigt, at vi ikke gambler med danskernes penge. Vi skal gøre det ansvarligt. Vi er derfor klar til at lade staten påtage sig en del af risikoen såfremt branchen også læner sig ind i projektet. Vi skal jo kun bygge røret, hvis branchen vil bruge det, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

Muligheden for at producere og sælge brint er desuden centralt for de danske ambitioner for udbygning af havvind, særligt i forbindelse med det kommende havvindsudbud, som giver mulighed for såkaldt overplanting - mere kapacitet end det, der umiddelbart skal produceres. Her svarer bookingkravet på 1,4 GW for eksempel til, at der i alt etableres ca. 2 GW overplantning til brintproduktion i Nordsøen.

Brinten i det danske brintrør skal være grønt. Det betyder, at strømmen til brintproduktion skal komme fra vedvarende energikilder som for eksempel havvindmølleparkerne i Nordsøen, energiparker på land eller andre VE-anlæg.
Danske PtX-udviklere har annonceret kommende projekter som tilsammen løber op i 9 GW, hvoraf 7 GW ligger tæt på et eventuelt jysk brintbackbone.

Fem kriterier for statslig finansiering:
Principperne i aftalen sætter rammerne for en eventuel investeringsbeslutning, som i henhold til Lov om Energinet vil skulle foretages af Energinet, der skal lave en Paragraf 4-ansøgning, som klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle tage stilling til. Partierne er enige om at fastsætte fem overordnede betingelser for Energinets adgang til statslig finansiering:

Bookingkravet på 1,4 GW kræver, at brugerne køber ind på 44 procent af rørets kapaciteten. Til sammenligning var der i forbindelse med Baltic Pipe krav om 80 procent forhåndsbooket kapacitet. Brugerne skal desuden forpligte sig i mindst 10-15 år
Energinet skal forud for en eventuel investeringsbeslutning indgå en kontrakt med tyske Gasunie om et brintrør til Tyskland, der gensidigt forpligter begge parter i forhold til etableringen
Energinet skal oprette et nyt datterselskab til udbygning og drift af brintinfrastruktur, så det sikres, at el- og gaskunder ikke betaler for brintinfrastrukturen gennem deres el- og varmeregninger
Et statsligt finansieringsbidrag skal vurderes at være økonomisk ansvarligt og ikke medføre udgifter på statsbudgettet
For at sikre fair fordeling af udgifter mellem de første og senere brugere af brintrøret kan Energinet, betinget af Forsyningstilsynets godkendelse, i opstartsperioden opkræve lavere tariffer, hvilket betyder, at infrastrukturen drives med underskud, som indhentes, når flere bruger kobles på brintsystemet