TRANSPORTFOND:

Ansøgningsrunde er i gang

Fredag 1. marts 2024 kl: 10:37
Af: Redaktionen

FDE Fonden har sat gang i en ny ansøgningsrunde og modtager derfor ansøgninger frem til 31. marts

  • Mangler du økonomisk støtte til forsknings- og innovationsprojekter, der kan understøtte godstransport og logistik, f.eks. inden for områder som ”Klima og miljø”, ”Digitalisering og automatisering” og ”Tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft”?
  • Har du ideer til projekter, der fremmer færdselssikkerheden i forhold til transport med lastbiler?
  • Er jeres uddannelsesinstitution direkte rettet mod godstransport- og logistikområdet, og ønsker I støtte inden for videnspredning og uddannelse i forhold til løbende udvikling af uddannelsernes indhold og udvikling af nye uddannelser?
  • Har du planer om projekter til at styrke erhvervets image eller historie, f.eks. fastholdelse af dansk landevejstransports historie eller seniorarrangementer for forhenværende indehavere og ledere af vognmands- eller transportvirksomheder?
  • Eller har du kendskab til vognmænd, chauffører eller administrative medarbejdere i branchen, der på grund af færdselsuheld, alvorlig sygdom eller lignende er kommet i en trængt og ulykkelig situation?

Så er det muligt at sende en ansøgning til FDE Fonden. På fondens hjemmeside www.fdefonden.dk kan man hente information om, hvordan man søger, og hvad fonden tidligere har bevilliget midler til. 


Bestyrelsen for FDE Fonden forventer, at der kan udsendes svar på ansøgningerne i juni 2024. 


Fristen for indsendelse af ansøgninger er søndag 31. marts 2024.







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.