Energiselskab er for første gang udpeget som leverandør til stat og kommunerMandag 26. februar 2024 kl: 12:34 Af: RedaktionenUno-X Mobility Danmark A/S er for første gang blevet valgt som leverandør til SKI (Statens og Kommunernes Indkøbsservice) og skal fra lørdag 1. juni levere tankkort og brændstof til det offentlige Uno-X er i forbindelse med SKI-aftalen valgt som leverandør under kategorien "drivmidler og fyringsolie", som dækker over 83 kommuner, tre regioner samt 12 øvrige offentlige organisationer og statslige institutioner. Med aftalen kan de forskellige aktører i kategorien købe brændstof via tankkort til tankstationer med en bred geografisk dækning, heriblandt på Uno-X’ 279 stationer landet over. SKI har til opgave at effektivisere og professionalisere offentlige indkøb med udarbejdelse af indkøbsaftaler, der giver den offentlige sektor adgang til varer og tjenesteydelser af højeste kvalitet til den bedst mulige pris. SKI-aftalen, som træder i kraft 1. juni 2024, er gældende i fire år. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |