Brintlastbil bliver kørt ind hos pakkedistributør i KölnFredag 16. februar 2024 kl: 13:11 Af: Redaktionen![]() DHL, der er et selskab i Deutsche Post-koncern, vil indsætte en Paul Hydrogen Power-Truck, der er bygget op over en Mercedes-Benz Atego, i et et-årigt pilotprojekt i Köln. Her skal den brintelektriske lastbil indgå i distributionskørsel Brintlastbilen har været i drift siden begyndelsen af februar. En anden brintlastbil er også på vej til DHL, der arbejder på at nedbringe CO2-udslippet fra sine transporter med 29 millioner ton inden 2030. De to brintelektriske lastbiler har en rækkevidde på omkring 400 kilometer med påhængsvogn og omkring 600 kilometer som solo-forvogn. DHL bruger de to brintelektriske lastbiler i et Pay-Per-Use-setup, der dækker alle omkostninger ved driften - forbruget af brint, service og vedligeholdelse. Bliver brinten produceret ved hjælp af eksempelvis sol- eller vindenergi, vil CO2-reduktionen blive op mod 100 procent. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |