Færøsk rederikoncern indgår samarbejdsaftale om smøreolie fra dansk virksomhedMandag 12. februar 2024 kl: 10:31 Af: RedaktionenDet færøske rederi, Smyril Line, har som led i at styrke sin forsyningssikkerhed valgt DCC Energi, der har hovedsæde i Nærum i Hovedstadsområdet, som partner på al smøreolie til rederiets færgefart mellem Island, Færøerne, Danmark og Holland. Aftalen omfatter leverancer til Smyril Lines skibe de kommende tre år DCC Energis marineafdeling, der i forvejen betjener en lang række rederier i Danmark, er officiel Gulf-partner i Danmark, hvilket har været med til at bane vej for aftalen med Smyril Line. Samarbejdet medfører, at DCC Energi udvider kapaciteten på sit nuværende hovedlager i Vejle. Smyril Line driver ruter med passagerfart og transport af varer til og fra Færøerne, Island, Danmark og Holland. Og det færøske rederi ser aftalen som et vigtigt element i arbejdet med at optimere forsyningskæden på smøreolie og brændstof, siger Jóhan av Reyni, der er COO (driftsdirektør) hos Smyril Line. - Vi har efter en årrække med en international leverandør på smøreolie ønsket at genbesøge vores samlede forsyningssetup. Det har vi blandt andet gjort med det udbud, der nu er afsluttet, og som er med til at styrke Smyril Lines forsyningssikkerhed, siger han videre. Jóhan av Reyni fremhæver, at Smyril Line får en leverandør, der kan understøtte rederiets drift meget fleksibelt og lokalt i form en solid og transparent forsyningsinfrastruktur på tværs af havnelokationer i Danmark, Rotterdam og potentielt på Færøerne, hvis der er behov for det. Ud over de løbende leverancer sikrer aftalen også, at Smyril Line har nem adgang til teknisk rådgivning om smøreolier samt løbende olieanalyser. - Selv om vi længe har været aktive indenfor marine og har en forretning, der er bredt forankret på både rederier, havne og færgeruter, så lægger kontrakten med Smyril Line et ekstra lag til den eksisterende forretning. Med samarbejdet styrker vi vores tilstedeværelse og kapacitet betydeligt. Og ikke mindst har vores direkte kobling til Gulf's store smøreolielager i Rotterdam været vigtig for, at vi til enhver tid kan imødekomme til Smyril Lines behov, påpeger Erik Jensen, der er Key Account Manager for Marine i DCC Energi. Om DCC Energi
Om Smyril Line
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |