Østrigsk speditør og togoperatør fra Luxembourg lancerer intermodal forbindelseFredag 9. februar 2024 kl: 09:52 Af: RedaktionenTogoperatøren CFL Multimodal fra Luxembourg sætter sammen med den østrigske transport- og speditionsvirksomhed, LKW Walter, en ny intermodal forbindelse på skinnerne mellem Bettembourg-Dudelange i det sydlige Luxembourg og havnen i Lübeck, hvor der er forbindelser med ro/ro-skibe til havne i blandt andet Sverige og Finland Den nye forbindelse, der vil have plads til 40 sættevogne, får tre ugentlige rotationer. Ifølge CLF Multimodal vil forbindelsen kunne bidrage til en CO2-reduktion på op mod 11.700 ton årligt. Ud over forbindelserne til Sverige og Finland via Lübeck, er terminalen i Bettembourg-Dudelange i Luxembourg bundet sammen med terminaler i eksempelvis Lyon og Le Boulou. Sidstnævnte er ligger i Sydfrankrig omkring 10 kilometer nord for grænsen til Spanien og grænsebyen La Jonquera. © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |