Assistance-selskab flytter sit hovedsæde til AmagerOnsdag 7. februar 2024 kl: 10:21 Af: RedaktionenSOS International flytter efter sommerperioden fra Nitivej på Frederiksberg og til Fairway House i Ørestaden. SOS International har haft hovedsæde på Nitivej i 27 år - Vores nuværende lokaler på Frederiksberg kan ikke længere imødekomme vores behov. Vi har for lidt plads, og vi trænger til fysiske rammer, der kan være med til at gøre vores arbejdsliv lidt rarere, siger Jan Sigurdur Christensen, der er administrerende direktør i SOS International. I Fairway House i Ørestaden får SOS International tre etager at råde over med blandt andet mødelokaler, mulighed for et bedre fysisk arbejdsmiljø, flere fælleslokaler og mere lys og luft - og gode adgangsforhold med offentlig transport. Da SOS International flyttede ind i lokalerne på Nitivej i 1997, var medarbejderstaben på omkring 100 - i dag er den på omkring 500. Før 1997 havde SOSInternational adresse på Vesterbrogade, og indtil slutningen af 1970’erne havde SOS International adresse på Meldahlsgade. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |