Havneselskab får ny salgs- og marketingchef

Tirsdag 6. februar 2024 kl: 12:56
Af: Redaktionen

Copenhagen Malmö Port (CMP) har ansat Anders Lund Kristensen som ny Chief Commercial Officer (CCO) - salgs- og marketingchef. Han efterfølger CMP's nuværende salgs- og marketingchef, Sune Norup Christensen, der har valgt at gå videre til et nyt job inden for shipping

Havneselskab får ny salgs- og marketingchef
Anders Lund Kristensen har mange års erfaring fra shipping- og logistikbranchen fra eksempelvis virksomheder som Maersk Line, Damco og Milaha.


- Jeg er meget glad for at vi er lykkes med at rekruttere Anders og ser frem til at byde ham velkommen. Anders har et stærkt kommercielt fokus i kombination med høje ambitioner og sans for at udvikle nye idéer og koncepter. Jeg er overbevist om, at Anders' erfaring og kompetencer gør ham velegnet til at bidrage til at drive os fremad, når vi fortsætter med at udvikle virksomheden, siger Barbara Scheel Agersnap, der er administrerende direktør (CEO) for Copenhagen Malmö Port.


Anders Lund Kristensen tiltræder sin nye stilling fredag 1. marts 2024.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.