Dansk shipping-koncern vil introducere baneløsninger i Norge

Mandag 5. februar 2024 kl: 11:15
Af: Redaktionen

I løbet af det seneste år har Blue Water-koncernen, der har base i Esbjerg, opbygget et hold af eksperter, der med base i Oslo håndterer import og eksport af kølegods i Norge. Aktiviteterne vil nu blive udbugget med baneløsninger mellem Syd- og Nordnorge

I begyndelsen af 2023 etablerede Blue Water sig i Oslo Norge med fokus på det norske marked for køletransport ud af Norge. Til at opbygge og lede holdet ansatte Blue Water Erlend Pekeberg, som snart vil byde velkommen ti lden niende medarbejder.


- Da vi startede helt fra bunden for kun et år siden, havde vi ikke nogen udpræget kundedatabase eller omsætning fra reefer-aktiviteter i Norge. Men takket være kollegerne i Danmark, som tidligere havde håndteret trafikken i Norge, og medlemmerne af vores nyetablerede reefer-team - og det store engagement og drive, som de har tilgået Blue Water og markedet med - driver vi i dag en succesfuld forretning med en stor kundedatabase. Og den fortsætter med at vokse, lyder det fra Erlend Pekeberg, der er Head of Reefer Road Norway.


Banetransport udvider markedsandelene yderligere
Baseret på succesen med vejtransport satser Blue Water's hold i Oslo nu på banetransport af køleprodukter. I første kvartal af 2024 vil Blue Water starte løsninger med togtransport mellem Oslo og Nordnorge.  Her vil mindst 10 trailere om ugen sendes nordpå med tørgods og sydpå igen med seafood-produkter, som kan distribueres videre til resten af Europa. 


Blue Water peger på, at banetransport har den fordel, at den er mere klimavenlig sammenlignet med andre transportformer. Derudover fremhæver Blue Water leveringssikkerhed og hastighed.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.