EU-Domstolen frifinder Danmark i sag om lastbilparkering på rastepladserTorsdag 21. december 2023 kl: 12:26 Af: RedaktionenEU-Domstolen kan ikke - uden blot at støtte sig på formodninger - fastslå, at 25-timersreglen om lastbilparkering på motorvejsrastepladser i Danmark faktisk kan hindre cabotagekørsel, der udføres af tjenesteydere med hjemsted i de andre medlemsstater. Derfor frifinder EU-Domstolen Danmark i en sag om 25-timersreglen, som EU-Kommissionen har anlagt mod Kongeriget Danmark I 2018 indførte Danmark en regel, der begrænsede den maksimale parkeringsvarighed på offentlige rastepladser langs motorvejsnettet i Danmark til 25 timer. EU-Kommissionen var af den opfattelse, at denne regel udgjorde en restriktion for den frie udveksling af transportydelser, da den ikke påvirkede danske transportvirksomheder og ikke-danske transportvirksomheder på samme måde. Derfor anlagde EU-Kommissionen sag mod Danmark ved EU-Domstolen. EU-Domstolen har nu afgjort sagen og frifundet Danmark Under traktatbrudsproceduren har Danmarks argumenteret for, at 25-timersreglen er i overensstemmende med EU-retten, da regel finder anvendelse på såvel danske som ikke-danske transportvirksomheder. De ikke-danske - altså udenlandske - transportvirksomheder har desuden andre parkeringsmuligheder i Danmark. Da EU-Kommissionen ikke fandt den danske regerings argumenter overbevisende, anlagde den et traktatbrudssøgsmål ved Domstolen. Domstolen fastslår, at 25-timersreglen kan have en konkret indvirkning på ikke-hjemmehørende transportvirksomheders udøvelse af de rettigheder til transport, navnlig cabotagekørsel, som de er tillagt, da reglen forhindrer førerne i at benytte motorvejsrastepladserne med henblik på at overholde de obligatoriske hviletider, der overstiger 25 timer, og at reglen i højere grad påvirker disse ikke-hjemmehørende transportvirksomheder end de transportvirksomheder, der er hjemmehørende i Danmark og derfor lettere kan få deres chauffører hjem, hvor de kan holde deres hvil uden 25-timersreglens begrænsning. Ifølge EU-Domstolen har EU-Kommissionen ikke fremlagt objektive oplysninger, der gør det muligt at fastslå, at den alternative parkeringskapacitet, som stilles til rådighed af den private sektor, i forhold til omfanget af den relevante trafik, er utilstrækkelig til at modtage køretøjer, hvis største tilladte totalvægt overstiger 3,5 ton, med henblik på hviletider på mere end 25 timer. Uden sådanne objektive oplysninger kan EU-Domstolen imidlertid ikke - uden blot at støtte sig på formodninger - fastslå, at 25-timersreglen faktisk kan hindre cabotagekørsel, der udføres af tjenesteydere med hjemsted i de andre medlemsstater. Interesserede kan læse EU-Domstolens afgørelse her: © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |