Ny kran kom i arbejde med det sammeFredag 8. december 2023 kl: 10:18 Af: RedaktionenUndersted Vognmandsforretning, der har hjemsted nordvest for Sæby i Østvendsyssel, har fået leveret en lastbil opbygget med en kran hos Sawo, som blev taget i brug med det samme, da der var brug hjælp til at holde sammen på delene til en mobil portal-lift til både, da den skulle gøres smallere Kranen på den nye lastbil - en Hiab X-HiPro 858 E-7 skulle sammen med en anden af vognmandsforretningens kranbiler, der var monteret med en lidt mindre Haib X-HiPro 408 E-6 CD-kran, holde sammen på delene til en mobil portal-lift til både, der skulle gøres smallere. Så mens der blev skåret og svejst, sørgede de to Hiab-kraner for, at arbejdet kunne udføres sikkert. Ud over den nye Hiab-kran med tilhørende Jib 150X-6 med seks hydrauliske udskud, en manuel forlængerarm for jib og et 2-tons Hiab-spil, har Sawo også monteret et Sawo-wirehejs af typen CLF432S-3W på lastbilen - en Scania R 500 B. Forvognen er forstærket og er monteret med frontstøtteben, så kranen har fuld kapacitet ud over førerhuset. Understed Vognmandsforretning er en lokal vognmandsforretning, der tilbyder en bred vifte af transportopgaver indenfor transport af sand, grus med videre, kørsel med gummiged, kranopgaver og containerkørsel. Vognmandsforretningen har fire lastbiler, hvoraf de tre er kranbiler. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |