Batteri-elektriske lastbiler fra Holland skal køre med i demonstrationsprogram i Storbritannien

Tirsdag 5. december 2023 kl: 13:39
Af: Redaktionen

DAF XD Electric og DAF XF Electric skal deltage i et program i Storbritannien, der skal demonstrere transportløsninger med nulemission over længere afstande med batteridrevne elektriske lastbiler. Initiativet finansieres af den britiske regering og gennemføres i samarbejde med Innovate UK

Programmet "Zero Emission HGV and Infrastructure Demonstrator" vil køre over fem år, og den britiske regering og Innovate UK, der er en offentlig organisation, som støtter innovative tiltag, satser på at bruge programmet til både at kickstarte fuldelektrisk langdistancetransport og sætte gang i udrulning af en offentlig opladningsinfrastruktur for lastbiler i Storbritannien.


DAF XD og XF Electric trækkere vil indgå i et samarbejde med større operatører. Deltagende virksomheder i demonstrationsprogrammet omfatter Maritime Transport, Marks & Spencer, Menzies, Royal Mail og Eddie Stobart.


Demonstrationsprogrammet "Zero Emission HGV and Infrastructure Demonstrator" følger konklusionen fra forskningsprojektet "Battery Electric Truck Trial" (BETT), hvor 20 DAF LF Electric distributionskøretøjer blev sat i drift hos offentlige instanser - herunder National Health Service (NHS) og lokale myndigheder. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.