Lastvognscenter på Avedøre Holme kører ind under en større lastvognsvirksomhed

Mandag 4. december 2023 kl: 16:46
Af: Redaktionen

Lastvognscenter på Avedøre Holme kører ind under en større lastvognsvirksomhed

REA Erhvervsbiler A/S har indgået en aftale med Jan og Kim Sørensen om at overtage Avedøre Lastvogns Center A/S fra årsskiftet. Med overtagelsen af Avedøre Lastvogns Center A/S styrker REA Erhvervsbiler A/S, der sælger og servicerer Iveco og Fiat Professional samt brugte erhvervsbiler, sin tilstedeværelse i og omkring København

Avedøre Lastvogns Center A/S er ifølge REA Erhvervsbiler's administrerende direktør, Gert Hansen, strategisk godt placeret.


- Og med vores tilstedeværelse her er vi sikre på, at vi vil skabe værdi for vores kunder, både dem med varevogne og dem med lastbiler, siger han.


Avedøre Lastvogns Center A/S  bliver ikke blot en ny afdeling under REA Erhvervsbiler A/S, da de nuværende ejere, Kim og Jan Sørensen, og deres medarbejdere følger med.


- Vi ser frem til at fortsætte den høje kundeservice og ekspertise, som kunderne er vant til fra Avedøre Lastvogns Center. Med overtagelsen følger der også den store erfaring, Kim og Jan samt de dygtige medarbejdere har opbygget gennem mange år, hvilket giver os et endnu større know-how i reparation af lastbiler, siger han.


REA Erhvervsbiler A/S har gennem længere tid været i dialog med Kim og Jan Sørensen.


- Vi har kigget ind i fremtiden og vurderet, at det nu er et godt tidspunkt for os at give stafetten videre. REA Erhvervsbiler A/S kommer med et stærkt værdisæt og efter en del møder, har vi godt kunne se os selv blive en del af virksomheden, siger Jan Sørensen.


Bedre tilstedeværelse, stærkere fremtid
Overtagelse af Avedøre Lastvogns Center A/S understreger REA Erhvervsbiler's ønske om at styrke sin position på Sjælland. Ifølge Gert Hansen vil overtagelsen skabe nye værdifulde muligheder for REA Erhvervsbiler's kunder og samtidig styrke REA Erhvervsbilers position som udbyder af erhvervskøretøjer på Sjælland.


- Vi har længe været på udkig efter lokaler i Københavnsområdet, hvor vi kan tilgodese vores kunder med lastbiler. I vores Glostrup afdeling kan vi kun tage imod varebiler og det vil vi forsætte med at gøre, men nu kan vi også tilbyde et centralt punkt i København til både vare- og lastbilkunder, understreger Gert Hansen.  


Fra årsskiftet vil REA Erhvervsbiler være repræsenteret med afdelinger i Roskilde, Glostrup, Slagelse, Næstved og Avedøre Holme.


Om Avedøre Lastvogns Center A/S:
  • Avedøre Lastvogns Center A/S blev stiftet i 1987 af brødrene Jan og Kim Sørensen
I 1995 flyttede Avedøre Lastvogns Center A/S til den nuværende  adresse
  • I årede efter blev forretningen udviklet, blandt andet med en Renault- og DAF-forhandling
  • I 2009 blev Avedøre Lastvogns Center et frit værksted
  • Værkstedet er i dag et multibrand-værksted med alle former for reparationer, service, kadereparation, lift og opbygnings opgaver
  • Firmaet er ind til årsskiftet 100 procent ejet af Jan og Kim Sørensen




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.