Faldende efterspørgsel udløser fyringer af konsulentansatte på førerhusfabrik i Nordsverige

Onsdag 29. november 2023 kl: 13:14
Af: Redaktionen

Volvo Lastvagnar - eller Volvo Trucks, hvis man skal være international - skærer arbejdsstyrken på sin førerhusfabrik i Umeå i Nordsverige ned med 400 mand. Årsagen er vigende efterspørgsel efter nye lastbiler

På fabrikken i Umeå producerer Volvo Lastvagnar førerhuse til sine tungere lastbil-modeller - FH, FH16, FM og FMX. Den årlige produktion på fabrikken ligger på omkring 75.000 førerhuse.


- Vi kommer til at justere vores skiftehold. Efter årsskiftet handler det om at gå tilbage til toholdsskift og fireholdsskift, hvilket indebærer en reduktion af bemandingen, siger kommunikationschef hos Volvo Lastvagnar, Elisabeth Lundellatt, til Västerbottens-Kuriren.


Hun peger på, at det på nuværende tidspunkt er for tidligt at sige, hvordan nedskæringerne vil påvirke den enkelte medarbejder.


Der er tale om arbejdskraft, der er hyret ind fra "konsultfirmor", som ikke længere skal arbejde på førerhusfabrikken.


- Vi er i dag næsten 1.900 kolleger på Umeåfabrikken. Vi har omkring 400 kolleger. der er ansat på konsulentvilkår som en del af vores fleksibilitet for at møde svingende konjunkturer. Vi er i en cyklisk branche og har i lang tid haft højtryk i vores produktion. Nu tilpasser vi os det det, der fortsat historisk set er høje niveauer, siger Elisabeth Lundell til Västerbottens-Kuriren.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.