Et af to skole skibe har fået penge til to togter næste år

Mandag 27. november 2023 kl: 16:34
Af: Redaktionen

Skoleskibet Georg Stage får næste år et tilskud fra Staten, så skibet kan tage på togt to gange. Det andet danske skoleskib, Skoleskibet Danmark, får ikke så mange penge, så her bliver der blot et enkelt togt næste år. De to skoleskibe har de seneste år været på tog togter hver

Organisationen Danske Rederier kalder nyheden om, at skoleskibet Georg Stage er kommet på Finansloven for 2024 med et beløbt, der rækker til at gennemføre to togter. Et togt med et skoleskib er med Danske Rederiers ord "... en fantastisk mulighed for unge med interesse for søfart".


Og da rederierne mangler arbejdskraft, så der er gode job- og kar­ri­e­re­mu­lig­he­der for unge, der har mod på en fremtid i Det Blå Danmark.


- Jeg er utrolig glad for, at regeringen og et meget bredt flertal i Folketinget med denne finanslov bakker op om Georg Stages vigtige arbejde og sikrer et ekstra togt med skoleskibet til næste år. Det er noget, som vi virkelig har kæmpet for i Danske Rederier, så det er virkelig en god nyhed, at dobbeltogtet nu er en realitet, siger Anne H. Steffensen, der er administrerende direktør i Danske Rederier.


- Georg Stage er en fantastisk indgang til en karriere til søs, og i en tid, hvor rederierne skriger på arbejdskraft, er det utroligt vigtigt, at Georg Stage også til næste år kan fortsætte med at vise unge mennesker vejen til en spændende fremtid i Det Blå Danmark, siger hun videre.


Med finansloven får 63 elever mere mulighed for at komme på togt til næste år. Godt 90 procent gennemfører uddannelsen og af disse er 99,5 procent i arbejde eller uddannelse efterfølgende, viser tal fra Georg Stage. 


- Herfra skal lyde en stor tak til de partier, som løftede Georg Stage ind på for­hand­lings­bor­det og var med til at sikre det gode resultat. Georg Stage er en fantastisk indgang til en karriere til søs, og i en tid, hvor rederierne skriger på arbejdskraft, er det utroligt vigtigt, at Georg Stage også til næste år kan fortsætte med at vise unge mennesker vejen til en spændende fremtid i Det Blå Danmark, siger Anne H. Steffensen, som i den sammenhæng peger på, at Skoleskibet Danmark ikke også får bevilling til et ekstra togt i 2024, og at skoleskibene ikke får en flerårig bevilling på finansloven, så der kan komme mere ro omkring deres arbejde.


SVM-Regeringen og et meget bredt flertal i Folketinget præsenterede mandag næste års finanslov. Udover et ekstra togt med Georg Stage indeholder finansloven også nye investeringer i den grønne omstilling og et markant løft af Uden­rig­stje­ne­sten, hvilket også vækker glæde i Danske Rederier.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.