CHEFEN FOR VOLVO TRUCKS EFTER PRISUDDELING:

- Jeg er meget stolt over, at vores Volvo FH Electric har vundet denne højt respekterede pris

Torsdag 23. november 2023 kl: 10:50
Af: Redaktionen

Volvo Trucks' batterielektriske Volvo FH Electric blev onsdag aften kåret til “International Truck of the Year 2024”. Prisen, der er blevet uddelt siden 1977, er for første gang blevet givet til en elektrisk lastbil

I sin begrundelse for kåringen roste juryen den elektriske lastbils ydeevne, trinløse acceleration, lave støjniveau og vibrationsfri kørsel.


- Med introduktionen af FH Electric har Volvo Trucks leveret en avanceret batterielektrisk lastbil, der indgår i et stort udvalg af elektriske køretøjer til en bred vifte af transportopgaver. Den er et bevis på, at energiomstillingen tager til i styrke selv i dagens udfordrende konkurrencesituation, udtalte Gianenrico Griffini, formand for juryen bag kåringen af “International Truck of the Year”, da han overrakte prisen og trofæet til præsidenten for Volvo Trucks, Roger Alm, på Solutrans transportudstillingen i Lyon i Frankrig.


- Jeg er meget stolt over, at vores Volvo FH Electric har vundet denne højt respekterede pris. For første gang i historien har transportbranchen valgt en elektrisk lastbil som “International Truck of the Year”. Den repræsenterer en ny æra inden for lastbiltransport, og at vinde denne pris viser tydeligt, at skiftet til nul-emissionstransport sker her og nu, sagde Roger Alm og fortsatte:


- Jeg vil oprigtigt takke alle, der har bidraget til denne succes. Den er baseret på et godt teamwork blandt vores kolleger i Volvo-koncernen og tæt samarbejde med vores værdsatte kunder, partnere og leverandører.


Vinder for fjerde gang
Det er fjerde gang, at Volvo Trucks FH-model er blevet kåret som ”International Truck of the Year”. Volvo FH er solgt i tæt ved 1,4 millioner enheder over hele verden. 


Volvo FH Electric kan køre med vogntogsvægte på op til 44 tons. Produktionen startede i 2022 på Volvo Trucks' fabrik i Göteborg i Sverige, og produktionen på fabrikken i Gent i Belgien begyndte i 2023.


Volvo Trucks har siden 1977 fået en lastbilmodel kåret som "International Trucks of the Year" syv gange.


International Truck of the Year igennem 48 år:

  • 1977: Seddon Atkinson 200
  • 1978: MAN 280
  • 1979: Volvo F7
  • 1980: MAN 321
  • 1981: Leyland T45
  • 1982: Ford Cargo
  • 1983: Renault G260/290
  • 1984: Volvo F10
  • 1985: Mercedes-Benz LN2
  • 1986: Volvo FL
  • 1987: MAN F90
  • 1988: DAF 95
  • 1989: Scania 3-serien
  • 1990: Mercedes Benz SK-serien
  • 1991: Renault AE Magnum
  • 1992: Iveco Eurocargo
  • 1993: Iveco Eurotech
  • 1994: Volvo FH
  • 1995: MAN F2000
  • 1996: Scania 4-serien
  • 1997: Mercedes-Benz Actros
  • 1998: DAF 95 XF
  • 1999: Mercedes-Benz Atego
  • 2000: Volvo FH
  • 2001: MAN TGA
  • 2002: DAF LF
  • 2003: Iveco Stralis
  • 2004: Mercedes-Benz Actros
  • 2005: Scania R-serien
  • 2006: MAN TGL
  • 2007: DAF XF 105
  • 2008: MAN TG-serien
  • 2009: Mercedes-Benz Actros
  • 2010: Scania R-serien
  • 2011: Mercedes-Benz Atego
  • 2012: Mercedes-Benz Actros
  • 2013: Iveco Stralis Hi-Way
  • 2014: Volvo FH
  • 2015: Renault T
  • 2016: Iveco Eurocargo
  • 2017: Scania R/S
  • 2018: DAF XF/CF
  • 2019: Ford F-Max
  • 2020: Mercedes-Benz Actros
  • 2021: MAN TGX
  • 2022: DAF XF/XG/XG+
  • 2023: DAF XD
  • 2024: Volvo FH Electric

Listen over International Trucks of the Year-trofæer:
  • Mercedes-Benz 9
  • MAN 8
  • DAF 7
  • Volvo 7
  • Iveco 5
  • Scania 5
  • Renault 3
  • Ford 2
  • Leyland 1
  • Seddon 1




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.