Lastbil rejste sig på bagendenMandag 20. november 2023 kl: 12:20 Af: RedaktionenSidste uge begyndte med en lidt usædvanlige bjærgningsopgave for Feuerwehr Hamburg, da redningmandskab fra Feuer- und Rettungswache Süderelbe blev kaldt ud til en discount-forretning i Neugraben-Fischbek, der er en del af Storhamburg og ligger sydvest for det centrale Hamburg. Her blev mandskabet præsenteret for en tre-akslet lastbil med kroghejs, der havde rejst sig på bagenden Chaufføren på kroghejsbilen skulle hente en container med papir- og pap, der skulle køres til genbrug. Da han havde fået krogen i containeren og begyndte at trække den op på ladet, løftede lastbilen forenden og endte med at stå lodret på bagenden. På grund af lastbilens vægt måtte beredskabet fra Feuer- und Rettungswache Süderelbe tilkalde kranhjælp fra et privat firma. Bjærgningsmandskabet på samlet 28 personer fra det professionelle og fra det frivillige brandværn arbejde i omkring fire timer for at få bragt lastbilen ned på jorden igen. Der er ingen meldinger om personskade. Interesserede kan se billeder fra bjærgningsindsatsen på "x.com" - klik her: © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |