VOGNMANDSORGANISATIONER OM OTTEUGERS-REGEL:

- Reglen om lastbilers retur til hjemlandet er afgørende for at bekæmpe postkassevirksomheder og sikre fair konkurrence

Fredag 17. november 2023 kl: 13:03
Af: Redaktionen

Generaladvokat ved EU-Domstolen, Giovanni Pitruzzella, har i denne uge sendt sin indstilling til EU-Domstolen i en sag om EU-Vejpakkens krav om, at lastbiler skal en tur til deres hjemland hver ottende uge. Indstillingen går ud på, at reglen skal annulleres, da den blandt andet ikke er proportional med det, EU's politikere har ønsket at opnå i Europa. Generaladvokatens indstilling har udløst tilfredshed hos eksempelvis speditør-organisationer - og utilfredshed hos vognmandsorganisationer i Tyskland, Frankrig og lande i Norden

Den nordiske interesseorganisation for vognmænd i Sverige, Norge, Finland og Danmark, NLA, der har kontor i Bruxelles fælles med BGL fra Tyskland og FNTR i Frankrig, reagerer på Generaladvokatens indstilling og opfordrer EU-Parlamentet og EU's Ministerråd til at forsvare EU's vejpakke i sin helhed, herunder kravet om, at at lastbiler skal en tur til deres hjemland hver ottende uge og om nødvendigt at overholde proceduremæssige forhold i form af en konsekvensanalyse for at sikre gode og fair arbejdsforhold for vejtransportvirksomheder og deres chauffører i Europa og bekæmpe "bekvemmelighedsflag"-praksis.


NLA, BGL og FNTR peger på, at en undersøgelse (Ricardo-undersøgelsen offentliggjort i 2021) fra EU-Kommissionen om, hvor mange udenlandske lastbiler, der ind i mellem kommer hjem til deres hjemlande, viste, at en tredjedel af lastbilerne fra østeuropæiske virksomheder kun én gang om året kom tilbage til deres hjemland. I nogle lande kørte 62 procent eller 80 procent af lastbilerne i international transport permanent uden for det land, de var registreret i uden nogen økonomisk forbindelse til hjemlandet.


Ifølge NLA, BGL og FNTR bekræfter Ricardo-undersøgelsen, der kan ses via linket nederst i denne artikel, at der er et  problemet med postkasseselskaber og fremhæver, at Europa stadig har et stort problem med chauffører, der arbejder igennem mange måneder af gangen arbejder uden for deres hjemland.


Kravet om, at lastbiler skal en tur til deres hjemland hver ottende uge, er efter NLA, BGL og FNTR's opfattelse en væsentlig del af mobilitetspakken og nødvendig for at genoprette lige vilkår og garantere anstændige arbejdsforhold. 


Ricardo-undersøgelsen offentliggjort i 2021 - Assessment of the impact of a provision in the context of the revision of Regulation (EC) No 1071/2009 and Regulation (EC) No 1072/2009 - kan ses her:











Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.