Lette elektriske lastbiler til distribution er blevet opdateretTirsdag 14. november 2023 kl: 11:08 Af: RedaktionenVolvo Trucks er på vej med opdaterede elektriske Volvo FL og FE, der er skabt til til emissionsfri kørsel i byer - eksempelvis opbygget som distributionsbiler eller til renovationskørsel. De opdaterede modeller har en elektrisk rækkevidde på op til 450 km og er op til 50 procent hurtigere at oplade Hos Volvo Trucks peger man på, at de opdaterede, mellemtunge elektriske Volvo FL- og FE-lastbiler er skræddersyet til bykørsel og baner vejen for bæredygtig, emissionsfri bykørsel og distribution. Ud over den øgede elektriske rækkevidde og hurtigere opladning har de nye Volvo FL og FE fået nye aktive sikkerhedsfunktioner, der betyder, at de nye Volvo FL- og FE-modeller mere end opfylder de skærpede sikkerhedskrav, der træder i kraft i løbet af 2024. De nye FL- og FE-modeller er også udrustet med et nyt design med fornyet front, markante LED-forlygter samt forstørret Volvo logo og Volvo navn på fronten. Desuden er alle drivlinevarianter på Volvo FL og FE - inklusiv el, gas og diesel - blevet udstyret med en række nye funktioner, hvilket gør dem endnu bedre rustet til at opfylde kravene til moderne transport i byen. Blandt opdateringerne på Volvo FL- og FE-modellerne er eksempelvis:
De nye og opdaterede Volvo FL- og FE-modeller kan bestilles nu med levering i første halvår af 2024. Volvo FL og FE er ideelle til de fleste transportopgaver inden for eksempelvis distributions-, renovations- og lettere entreprenørkørsel. De elektriske versioner af Volvo FL og FE har været på markedet siden 2019 og sælges på flere markeder i Europa, Mellemøsten, Afrika, Asien og Australien. © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |