Luftfartsselskab kårer nordjysk lufthavn for Europas bedste kundeoplevelseMandag 13. november 2023 kl: 11:31 Af: RedaktionenI 2021 blev Aalborg Lufthavn kåret som den lufthavn i hele Air France-KLM’s netværk, der havde den bedste lufthavnslounge på verdensplan. I en ny passagerundersøgelse for 2023, foretaget af Air France-KLM, bliver Aalborg Lufthavn endnu engang anerkendt Denne gang går anerkendelsen på den samlede kundeoplevelse i lufthavnen sammenlignet med andre europæiske lufthavne, hvor Air France-KLM flyver til og fra. - Vi sætter utrolig høje krav til os selv, når det kommer til kundeoplevelsen og mere specifikt den personlige kundeservice mellem vores medarbejdere og passagerer. Derfor er anerkendelsen fra KLM betydelig, da den viser os, at vores daglige arbejde gør nytte. Vi vil gerne måles på en international skala, og netop derfor er det overordnede samarbejde med KLM afgørende, siger Kim Bermann, der er Vice- og Driftsdirektør i Aalborg Lufthavn. Samarbejdet mellem Aalborg Lufthavn og KLM, der er en del af Air France-koncernen, startede i 2011, og årligt bliver ruten mellem Aalborg-Amsterdam brugt af ca. 200.000 rejsende. En nyhed for 2023 og 2024 er, at KLM har valgt at sætte endnu flere fly ind i vintersæsonen, hvor der vil være fire daglige afgange til Amsterdam. Ruten mellem Aalborg-Amsterdam bliver i dag brugt af både erhvervskunder og privatkunder, hvor langt de fleste anvender ruten som en hub med det formål at rejse videre til en anden destination i for eksempel Europa, USA, Sydamerika eller Asien. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |