ØSTJYSK HAVN ÆNDRE HAVNETAKSTER:
Aarhus Havn åbnede i sommer Danmarks første landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Nu er havnen klar med en ny afgiftsmodel, der gør det dyrere for krydstogtskibe, der ikke kobler sig til anlægget, at anløbe Aarhus
Hos Aarhus Havn, der kan notere, at flere og flere krydstogtskibe vælger at anløbe den østjyske havn, har på nuværende tidspunkt udsigt til, at 2023 vil byde på 68 anløb.
Aarhus Havn forventer, at knap 40 procent af de krydstogtskibe, der har lagt til ved krydstogtkajen siden åbningen af landstrømsanlægget, har været tilkoblet anlægget, når 2023-sæsonen slutter.
Fra næste sæson vil krydstogtskibene ud over muligheden for at tilslutte sig landstrømanlægget få mulighed for at betale en ny og højere afgift - mellem 50.000 – 75.000 kroner - hvis de vælger at lade dieselmotorerne køre for at trække generatorerne i stedet for at koble sig på landstrømanlægget.
- Vi valgte at gå forrest, da vi etablerede landstrøm til krydstogtskibene, og nu vælger vi så at træde endnu et skridt foran, når det handler om at skabe de rette incitamenter til at koble sig på anlægget og modtage strøm. Det er helt afgørende for miljøet, at vi får nedbragt den lokale forurening, og det vil vi gerne bidrage til, siger Thomas Haber Borch, der er administrerende direktør hos Aarhus Havn.
Vil skubbe på grøn udvikling i Europa
Aarhus Havns nye afgiftsmodel betyder, at der pålægges en ekstra afgift på 75 øre pr. bruttoregisterton (BRT) til de krydstogtskibe, der anløber krydstogtkajen i Aarhus og ikke kobler sig på landstrømsanlægget. Det betyder en ekstra afgift på mellem 50.000 og 75.000 kroner pr. krydstogtskib.
- Vi har siden åbningen mødt stor interesse for vores landstrømsanlæg fra krydstogtrederiernes side. Der er ingen tvivl om, at muligheden for at koble sig på landstrøm er et vigtigt parameter for rederierne nu og fremadrettet. Den udvikling vil vi gerne skubbe på også på europæisk plan. Det gør vi med vores nye afgiftsmodel, hvor vi gør det billigere at være grøn og dyrere at være sort, siger Thomas Haber Borch, der fortæller, at havnen er klar til at vinke farvel til krydstogtskibe, der fravælger Aarhus som følge af den nye afgiftsmodel.
- Når man, som vi gør her, udvikler en helt ny afgiftsmodel, har det været vigtigt for os at være i løbende dialog med rederierne. Vi har fået positive tilbagemeldinger, og derfor er mine forventningerne da også, at vores nye afgiftsmodel ikke betyder færre krydstogtskibe til Aarhus, men tværtimod flere og ikke mindst flere tilkoblinger til landstrømsanlægget. Og hvis der skulle være rederier, der fravælger Aarhus på grund af den nye afgiftsmodel, er det ikke noget, der får mig til at ligge søvnløs om natten, siger Thomas Haber Borch.
Aarhus Havns afgiftsmodel for krydstogtskibe træder i kraft 1. januar 2024. Pengene fra afgiften vil Aarhus Havn øremærke til nye initiativer målrettet grøn omstilling og bæredygtighed.
.jpg)
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Krydstogtskibe skal betale mere, hvis de fravælger landstrøm
Fredag 10. november 2023 kl: 10:15
Af: RedaktionenAarhus Havn åbnede i sommer Danmarks første landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Nu er havnen klar med en ny afgiftsmodel, der gør det dyrere for krydstogtskibe, der ikke kobler sig til anlægget, at anløbe Aarhus
Hos Aarhus Havn, der kan notere, at flere og flere krydstogtskibe vælger at anløbe den østjyske havn, har på nuværende tidspunkt udsigt til, at 2023 vil byde på 68 anløb.
Aarhus Havn forventer, at knap 40 procent af de krydstogtskibe, der har lagt til ved krydstogtkajen siden åbningen af landstrømsanlægget, har været tilkoblet anlægget, når 2023-sæsonen slutter.
Fra næste sæson vil krydstogtskibene ud over muligheden for at tilslutte sig landstrømanlægget få mulighed for at betale en ny og højere afgift - mellem 50.000 – 75.000 kroner - hvis de vælger at lade dieselmotorerne køre for at trække generatorerne i stedet for at koble sig på landstrømanlægget.
- Vi valgte at gå forrest, da vi etablerede landstrøm til krydstogtskibene, og nu vælger vi så at træde endnu et skridt foran, når det handler om at skabe de rette incitamenter til at koble sig på anlægget og modtage strøm. Det er helt afgørende for miljøet, at vi får nedbragt den lokale forurening, og det vil vi gerne bidrage til, siger Thomas Haber Borch, der er administrerende direktør hos Aarhus Havn.
Vil skubbe på grøn udvikling i Europa
Aarhus Havns nye afgiftsmodel betyder, at der pålægges en ekstra afgift på 75 øre pr. bruttoregisterton (BRT) til de krydstogtskibe, der anløber krydstogtkajen i Aarhus og ikke kobler sig på landstrømsanlægget. Det betyder en ekstra afgift på mellem 50.000 og 75.000 kroner pr. krydstogtskib.
- Vi har siden åbningen mødt stor interesse for vores landstrømsanlæg fra krydstogtrederiernes side. Der er ingen tvivl om, at muligheden for at koble sig på landstrøm er et vigtigt parameter for rederierne nu og fremadrettet. Den udvikling vil vi gerne skubbe på også på europæisk plan. Det gør vi med vores nye afgiftsmodel, hvor vi gør det billigere at være grøn og dyrere at være sort, siger Thomas Haber Borch, der fortæller, at havnen er klar til at vinke farvel til krydstogtskibe, der fravælger Aarhus som følge af den nye afgiftsmodel.
- Når man, som vi gør her, udvikler en helt ny afgiftsmodel, har det været vigtigt for os at være i løbende dialog med rederierne. Vi har fået positive tilbagemeldinger, og derfor er mine forventningerne da også, at vores nye afgiftsmodel ikke betyder færre krydstogtskibe til Aarhus, men tværtimod flere og ikke mindst flere tilkoblinger til landstrømsanlægget. Og hvis der skulle være rederier, der fravælger Aarhus på grund af den nye afgiftsmodel, er det ikke noget, der får mig til at ligge søvnløs om natten, siger Thomas Haber Borch.
Aarhus Havns afgiftsmodel for krydstogtskibe træder i kraft 1. januar 2024. Pengene fra afgiften vil Aarhus Havn øremærke til nye initiativer målrettet grøn omstilling og bæredygtighed.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.