FORLIGSPARTIER BAG INFRASTRUKTURPLAN 2035:
Forenkling og helhedsplan for Hovedstadsområdet skal give bedre togdrift i hele DanmarkOnsdag 8. november 2023 kl: 10:14 Af: RedaktionenForligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 har godkendt næste skridt for en forenkling af Københavns Hovedbanegård samt besluttet at sætte gang i en undersøgelse af en helhedsplan for jernbanen i Hovedstadsområdet. Formålet er at udarbejde en samlet langsigtet strategi med henblik på at gøre togdriften mere attraktiv ved at få skabt øget kapacitet, forbedret punktlighed og kortere rejsetider Forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035, der blev indgået i juni 2021 satte samme år gang i indledende undersøgelser af mulighederne for at forbedre togdriften ved Københavns Hovedbanegård og på Kystbanen. Forligskredsen har på baggrund af de færdiggjorte undersøgelser besluttet, at der skal sættes gang i en større undersøgelse af en helhedsplan for jernbanen i Hovedstadsområdet. Formålet er, at udarbejde en samlet langsigtet strategi med henblik på at gøre togdriften mere attraktiv ved at få skabt øget kapacitet, forbedret punktlighed og kortere rejsetider. Den strategiske analyse forventes færdiggjort primo 2026. Forligskredsen har derudover besluttet, at der skal udarbejdes et endeligt beslutningsgrundlag for en forenkling af Københavns Hovedbanegård med henblik på at skabe grundlag for en bedre punktlighed til gavn for passagererne i fjern- og regionaltogstrafikken. I dag trækker Hovedbanegården punktligheden ned i hele Danmark og kapaciteten er presset. Beslutningsgrundlaget forventes gjort færdigt sidst i 2026 med henblik på, at forligskredsen efterfølgende kan træffe beslutning om at sætte anlælgsarbejdet i gang. Interesserede kan læse mere her: Kommissorium for en helhedsplan for jernbanen i hovedstadsområdet Kommissorium for videre undersøgelse af en forenkling af Københavns Hovedbanegård Banedanmark: Ideoplæg til forenkling og fremtidssikring af Københavns Hovedbanegård Banedanmark: Screening af Metrodrift på Kystbanen © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |