Nordjylland får ny forbindelse til GrønlandFredag 20. oktober 2023 kl: 11:36 Af: RedaktionenI sommeren 2024 bliver det muligt at flyve til Kangerlussuaq i Grønland med Air Greenland fra Aalborg Lufthavn. Det oplyser Aalborg Lufthavn. Air Greenland vil alt i alt tilbyder ni flyvninger fra Aalborg til Grønland i perioden 25. juni til 20. august Flyvningerne vil ske med en Boeing 737-800 fra Jettime med plads til 189 passagerer, der opererer på vegne af Air Greenland. Der vil være et kort stop i København for at samle nye passagerer op, hvorefter turen går videre direkte til Kangerlussuaq. - Vi har mulighed for at flyve til og fra Aalborg Lufthavn om tirsdagen, ved at mellemlande i København og videre til og fra Kangerlussuaq. Dermed håber vi at imødekomme de kunder, der gerne vil til og fra Nordjylland, siger kommerciel direktør Henrik Søe fra Air Greenland. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |