Taxi-selskab har fordoblet antallet af taxier i Vejle på fire årTirsdag 26. september 2023 kl: 10:07 Af: RedaktionenSiden Dantaxi etablerede sig i Vejle i starten af 2020, har selskabet oplevet vækst og fordoblet antallet af Dantaxi'er i kommunen. Dantaxi's kommercielle direktør peger på, at de flere taxier giver kunderne flere fordele i form af hurtigere fremkørselstid og bedre dækning Onsdag 1. januar 2020 var der i 15 Dantaxi'er i Vejle. Tirsdag 1. august i år kunne Dantaxi notere, at antallet var steget til 30. Ifølge Dantaxis kommercielle direktør, Vibeke Wolfsberg, skyldes stigningen den kundebase, selskabet har opbygget, der igen har tiltrukket flere lokale vognmænd. - Vi er inde i en positiv udvikling, siger Vibeke Wolfsberg og fortsætter: - Vi har budt en række nye vognmænd velkommen i de senere år, hvilket har gjort det muligt for os at tage imod flere kørselsopgaver for virksomheder. Med vores nuværende flåde af vogne er vi i stand til at styrke vores engagement overfor vores kunder. Det tager i gennemsnit otte minutter, før taxien er fremme Dantaxi har på baggrund af det stigende antal taxier sat gang i en kampagne i Vejle, der skal få flere kunder til at køre med Dantaxi. Direktøren fremhæver, at de nu 30 vogne resulterer i en mere finmasket dækning samt hurtigere fremkørsel. - Vi har kortlagt ventetiden på vores taxier fra kunden bestiller, til vognen holder foran døren. Resultatet viser, at vores kunder i gennemsnit på ikke tidsbestilte ture kun venter otte minutter på en vogn. Det gælder alle ture i Vejle Kommune, på alle tider af døgnet, så det tal er vi faktisk ret stolte af fremhæver Vibeke Wolfsberg. App-bestilling til de fleste formål Hvis man skal bruge taxi i Vejle, kan det ske ved at benytte selskabets app. Direktøren anbefaler app-bestilling til de fleste formål. - Vi udvikler hele tiden på vores app med det formål at forbedre kundeoplevelsen. Det er vigtigt for os at kunne tilbyde kunderne en brugervenlig app, der imødekommer deres behov, og som adskiller sig positivt i forhold til øvrige taxa-apps på markedet, siger direktøren. Er man ikke til bestilling med app, kan man bestille en Dantaxi via et almindeligt telefonopkald til selskabets kundecenter, der tager imod opkald hele døgnet. Om Dantaxi:
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |