To drenge udøvet groft hærværk på busser

Mandag 25. september 2023 kl: 12:09
Af: Redaktionen

Østjyllands Politi fik søndag lidt før klokken 9 en anmeldelse om, at der var blevet udøvet hærværk på adskillige busser og biler, der holdt parkeret hos et busselskab på Nyholmsvej i Randers NØ

Der var blandt andet knust flere ruder og tømt en pulverslukker i en af busserne, og der var sket omfattende skader for flere hundrede tusinde kroner under hærværket på i alt 18 forskellige busser og seks biler.


En patrulje sikrede spor på stedet og gennemså overvågningen hos busselskabet, hvilket førte til, at politiet hurtigt fik mistanke til to 15-årige drenge. De to drenge blev efterfølgende truffet på adresser i henholdsvis i Favrskov og i Randers. 


Begge de 15-årige blev anholdt og sigtet for groft hærværk. Drengenes forældre og de sociale myndigheder er underrettet om sagen.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.