Nye miljøzonekrav lukker de mest forurenende dieselbiler ude af de fem største byer

Fredag 22. september 2023 kl: 13:59
Af: Redaktionen

Søndag 1. oktober træder de nye miljøzonekrav i kraft. Kravene, der skal være med til at sikre renere luft i de større byer, betyder, at dieseldrevne personbiler uden partikelfilter ikke må køre i miljøzonerne i København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg

I forbindelse med de nye miljøzonekrav peger Færdselsstyrelsen på, at det kan være svært at navigere i, om ens bil allerede lever op til kravene, eller hvordan man får sin bil klar til de nye miljøzonekrav, da der findes tre forskellige ordninger for eftermontering af partikelfiltre.


Fælles for alle tre ordninger er, at hvis man skal have eftermonteret et partikelfilter for at leve op til de nye miljøzonekrav, skal man finde et partikelfilter, der er godkendt efter reglerne, alt efter hvilken bil man har.


Når partikelfilteret er monteret, skal bilen til syn for at blive godkendt og få partikelfilteret registreret i Motorregistret. Først derefter er det igen tilladt at køre i miljøzonerne med en dieseldreven personbil.


Der findes tre ordninger for eftermontering af partikelfiltre på personbiler:
  • Eftermonteret partikelfilter godkendt efter tyske regler
  • Eftermonteret partikelfilter godkendt efter regler i EU
  • Eftermonteret originalt fabriks-partikelfilter

For at hjælpe borgerne med at forstå de tre ordninger for eftermontering, har Færdselsstyrelsen lavet en vejledning, der guider borgerne igennem de forskellige led i ordningerne, så de fortsat kan køre i miljøzonerne efter 1. oktober. 


Vejledningen kan findes her:


Hvis man er i tvivl om, hvorvidt der findes et tilgængeligt partikelfilter til ens bil, kan man undersøge det her: 


Hvis man er i tvivl om, hvorvidt ens bil lever op til miljøzonekravene, kan man tjekke det her:


Da det er Miljøstyrelsen, der er ansvarlig for lovgivningen vedrørende miljøzoner, er det Miljøstyrelsen, man skal kontakte, hvis man har spørgsmål eller ønsker dispensation fra lovgivningen om miljøzoner.
 
 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.