Kran kom hurtigt i brugOnsdag 20. september 2023 kl: 13:42 Af: RedaktionenOpbyggervirksomheden har fornyligt opbygget en fire-akslet Scania G500 med en af de store Hiab-kraner til vognmandsforretningen Arthur Andersen Kran & Transport, der har hovedsæde i Horsens og afdeling i Åbyhøj i den vestlige del af Aarhus. Arthur Andersen Kran & Transport er blandt andet specialist i kran- og containerkørsel Hiab-kranen, som Sawo har monteret på den nye fire-akslede Scania G500 8x2*6, er en Hiab X-HiPro 858 E-8 med Jib 150 X-6 - og den kom hurtigt taget i brug til de første opgaver. HiPro-kranen når med otte hydrauliske udskud som standard ud på 19,7 meter ud - med Jib 150 X-6-jib'ens seks hydrauliske udskud kan kranen nå op på en rækkevidde på op til 31,6 meter. Kranen har to manuelle arme i flyjibben også, så den kan nå ud på 35 meter. Med kranen kører et spil med en kapacitet på 2.000 kg. Kranens støtteben er hydraulisk opsvingbare. Forrest på lastbilen er der monteret en ekstra støttebensbom. Bagenden er hydraulisk udskydbar. Vognmandsforretningen Arthur Andersen Kran & Transport hjælper med lokal og national vognmandskørsel i form af kranvogne, affaldscontainere og materialelevering. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |