REDERIORGANISATION OM POLITISK CO2-AFTALE:
Vigtigt med bred politisk aftale om CCS i DanmarkOnsdag 20. september 2023 kl: 11:38 Af: RedaktionenEn bred politisk aftale mellem SVM-Regeringen og partierne SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale, Dansk Folkeparti og Alternativet sender et signal om, at Danmark satser på CCS som klimateknologi. Med aftalen skabes klarhed om rammerne for etableringen af både transport af CO2 og udvikling af CO2-lagre, hvilket bliver hilst velkommen hos organisationen Danske Rederier - Det er meget glædeligt, at regeringen og et bredt flertal i Folketinget nu vil skabe klare rammer og fjerne barrierer og minimere usikkerheden for de private virksomheder og investorer, der skal etablere den nødvendige infrastruktur til fangst og lagring samt investere i de skibe, der kan sejle med CO2, så fangst og lagring af CO2 kan blive et nyt dansk erhvervseventyr, siger Jacob K. Clasen, der er viceadministrerende direktør for Danske Rederier i en kommentar ti aftalen. Ambitionen i aftalen er, at mindst 34 millioner ton CO2 skal lagres i den danske undergrund. Det forventes, at investeringerne i fangst og lagring af CO2 vil reducere udslippet af CO2 med over 2 millioner tons årligt. - Denne aftale er markant og konkret klimahandling og et stærkt signal til investorerne om, at Danmark satser på CCS. Det er helt afgørende med klare rammer, hvis CCS skal op i skala og blive et attraktivt investeringsområde for aktører både på land og til søs, siger Jacob K. Clasen og fortsætter: Aftalen er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men det er afgørende, at regeringen fremadrettet arbejder konkret videre - blandt andet omkring aftaler med vores nabolande om transport af CO2 - for at realisere potentialet for Danmark som CO2-hub i Europa. Hos Danske Rederier peger man i forbindelse med aftalen på, at når produktionen af PtX-brændtoffer er skaleret op, vil meget af den biogene CO2 - se forklaring nedenunder - skulle bruges til produktion af grønne brændstoffer i stedet for at blive lagret i jorden. Danske Rederier regner med at skibsfarten som aftager vil kunne drage fordel af en mere moden værdikæde for CO2-fangst/anvendelse, når den tid kommer. Om biogen CO2:
30. maj 2022 havde Klimarådet et debatindllæg om biogen CO2: Debatindlægget kan ses her: © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |