Bybusserne i Aalborg åbner for frit flow - ind og ud gennem alle døreMandag 18. september 2023 kl: 15:21 Af: RedaktionenNordjyllands Trafikselskab (NT) indfører frit flow i Plusbussen og alle bybusser i Aalborg fra lørdag 23. september. Samtidig får cyklisterne en forbedret service, da spærretiden for cykler i busserne ophæves Med frit flow i Plusbussen og bybusserne i Aalborg kan passagerne bruge alle døre i busserne, når de skal af og på. I de nye Plusbusser, der har flere døre end alle øvrige bybusser, gælder det dog ikke fordøren. Ideen med at åbne alle døre for ind- og udstigning er, at gøre det lettere og hurtigere for passagerer at komme af og på. Frlt flow benyttes eksempelvis i Aarhus, på Fyn og i hovedstadsområdet. - Som kunde i den kollektive trafik i Aalborg skal du tillægge dig nogle nye vaner og ikke mindst lægge de gamle vaner på hylden. Det kan være vanskeligt. Derfor har vi også ekstra personale på gaden den første uges tid efter indførelsen af frit flow. Vi er der for at guide og vejlede vores kunder, så de får en god oplevelse, siger Mette Henriksen, der er chef for Kunder & Salg i NT. Passagerer kan checke ind og ud med Rejsekort ved alle døre i bussen, og det er stadig muligt at købe en billet i bybussen. Her skal man benytte fordøren. Plusbusserne er lidt forskellige Passagerer i Plusbusserne kan checke ind og ud på plusbusstationerne, men det er kun muligt at checke ind i Plusbusserne. Det vil ikke være muligt at købe billetter i Plusbusserne, men billetter kan købes i NT Billet app eller billetautomaten på Plusbusstationerne. I billetautomaten kan man kun betale med betalingskort. Det er ikke muligt at stige ind ad fordøren. Forbedrede muligheder for cyklister NT forbedrer også cyklisters oplevelse i den kollektive trafik, da spærretiden for cykler i bybusserne ophæves fra lørdag 23. september. Det betyder, at man fremover kan medbringe cyklen på alle tidspunkter af døgnet, syv dage om ugen. Idéen er, at det skal appellere til cyklister, der ønsker en mere fleksibel rejseoplevelse og vil bidrage til at fremme bæredygtig transport. Det er fortsat gratis at medbringe en cykel, hvis man benytter Rejsekort, men ellers kan der købes en cykelbillet via NT Billet app eller rejsekortautomaten på stationen. NT gør opmærksom på, at der er begrænset plads til cykler, især i myldretiden, og derfor vil rejsegarantien ikke gælde for cykler. Fakta om billetter og frit flow: Plusbusserne i Aalborg:
Cykler i Plusbussen, bybusserne og i NJ's tog:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |